Et flertal af Folketingets partier er blevet enige om at indføre mere fleksible regler for medarbejdere, der arbejder hjemme. Med den nye aftale vil de særlige krav til skærmarbejde først gælde, når medarbejdere arbejder hjemme mere end to dage om ugen set som et gennemsnit over cirka en måned. Reglerne forventes at træde i kraft i slutningen af april 2022.
Den 7. februar 2022 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale om hjemmearbejde, der skal ændre i reglerne for skærmarbejde. Derudover skal ændringen tilgodese medarbejdere, der har skiftende arbejdspladser. Ændringen sker for at gøre reglerne mere tidssvarende, så de imødekommer, at der i dag er langt flere medarbejdere, der delvist arbejder hjemmefra.
Gældende regler
Det påhviler generelt en arbejdsgiver at sikre, at arbejdsmiljøloven overholdes, og at medarbejdernes arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejsgivers forpligtelser gælder som udgangspunkt også i forbindelse med medarbejderens hjemmearbejde. Det er fortsat op til den enkelte arbejdsgiver at fastsætte, om hjemmearbejde ønskes og i givet fald i hvilket omfang. Mange arbejdsgivere tilbyder dog efter COVID-19 i dag deres medarbejdere mulighed for at arbejde hjemmefra i varierende omfang.
Arbejdstilsynet har i bekendtgørelsen om skærmarbejde ("Skærmbekendtgørelsen") fastsat en række særlige krav til, hvordan en arbejdsplads med en computerskærm skal indrettes og hvordan arbejdet skal tilrettelægges, ligesom en medarbejder har ret til en undersøgelse af øjne og syn samt eventuelle skærmbriller. Derudover gælder der særlige krav til det anvendte it- og arbejdsudstyr. En medarbejder kan i dag godt anvende sit private arbejdsudstyr. Hvis medarbejderens private arbejdsudstyr ikke lever op til reglerne, og arbejdsgiveren ikke har mulighed for eller ønsker at stille udstyr til rådighed for medarbejderens private hjemmekontor, kan en arbejdsgiver bestemme, at medarbejderen skal udføre arbejdet på selve arbejdspladsen.
De særlige krav til indretningen af hjemmearbejdspladsen efter Skærmbekendtgørelsen gælder dog først, når en medarbejder regelmæssigt arbejder hjemmefra. I dag er dette krav om regelmæssighed fastsat til minimum én dag om ugen inden for en normal arbejdsuge (gennemsnit). Arbejder medarbejderen hjemme i mindre omfang end det, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretningen af hjemmearbejdspladsen, så længe den i øvrigt er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.
Se også vores tidligere nyhed om de gældende regler for arbejdsmiljø på hjemmekontoret.
Den politiske aftale
Med den nye politiske aftale er der bred politisk opbakning til, at de særlige krav efter Skærmbekendtgørelsen først skal gælde, når medarbejderen arbejder hjemmefra regelmæssigt i mere end to dage om ugen i gennemsnit over en måned. Det vil sige, at en medarbejder med de nye regler kan arbejde hjemmefra oftere, uden at de særlige regler i Skærmbekendtgørelsen skal være opfyldt.
Det fremgår af den politiske aftale, at for de medarbejdere, der ikke arbejder mere end to dage om ugen hverken hjemme eller på det faste arbejdssted, f.eks. fordi de har varierende arbejdsstedet, vil der via et tillæg blive etableret en "opsamlingsmodel". Her vil det på baggrund af en helhedsvurdering af det samlede skærmarbejde på hjemmearbejdspladsen, på kontorarbejdspladsen og de skiftende arbejdssteder kunne udløse krav om opfyldelse af de særlige regler i Skærmbekendtgørelsen, hvis der samlet udføres skærmarbejde på skærmarbejdspladserne mere end to dage om ugen, medmindre der er allerede er etableret skærmarbejdsplads på kontorarbejdspladsen eller det skiftende arbejdssted.
De nye regler forventes at træde i kraft i slutningen af april 2022.
Læs Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse.
Kromann Reumert bemærker
Den politiske aftale og forventede kommende ændring af Skærmbekendtgørelsen er tiltrængt, da Skærmbekendtgørelsen samlet set fremtræder utidssvarende og uden hensyntagen til, at mange medarbejdere, der er beskæftiget ved skærmarbejde, arbejder hjemmefra i et ikke ubetydeligt omfang.
Den politiske aftale ændrer ikke på, at en arbejdsgiver fortsat har ansvaret for at stille en sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig arbejdsplads til rådighed for sine medarbejdere, men de arbejdsmiljøretlige regler er generelt udarbejdet uden hensyntagen til omfanget af hjemmearbejde, der giver både arbejdsgivere og medarbejere en ønsket fleksibilitet. Den politiske aftale og ændringen af Skærmbekendtgørelsen er i den forbindelse bestemt et skridt i den rigtige retning.
Det er fortsat vores anbefaling, at den enkelte arbejdsgiver tager aktivt stilling til, hvad politikken for hjemmearbejde skal være på den enkelte arbejdsplads. I den forbindelse bør arbejdsgivere bl.a. inddrage hensyn til produktivitet, arbejdets tilrettelæggelse og sociale hensyn. Der bør tillige tages stilling til godkendelsesprocedure, og om givne ordninger af af midlertidig eller permanent karakter.
Derudover medfører hjemmearbejde også et andet risikobillede i forbindelse med håndtering af personoplysninger end ved arbejde fra arbejdspladsens normale faciliteter. Det rejser nogle databeskyttelsesretlige spørgsmål om blandt andet behandlingssikkerhed. Læs nærmere om behandling af personoplysninger og hjemmearbejde i lyset af COVID-19, som fortsat er relevant, i vores tidligere nyhed.
Vi følger implementeringen af den politiske aftale, og står derudover klar med råd og sparring om tilrettelæggelse af politikker for hjemmearbejde samt de arbejdsmiljømæssige spørgsmål, som hjemmearbejde giver anledning til.
