Gaveafgiftsreglerne ændres – gaver til søskende omfattes
Hvad er boafgift?
Boafgift er den afgift, der i visse tilfælde skal betales til staten, når værdier fra et dødsbo overgår til arvingerne. Boafgiftens størrelse afhænger blandt andet af boets værdi og arvingernes relation til afdøde.
Hvad foreslår regeringen?
Efter regeringens udspil foreslås bundgrænsen for boafgift forhøjet til 550.000 kr. mod den nuværende grænse på 392.300 kr. (2026-niveau).
Hvis forslaget gennemføres, vil en større del af arven kunne udloddes uden betaling af boafgift, hvilket særligt kan komme mindre og mellemstore dødsboer til gode.
Samtidig foreslår regeringen at indføre et nyt progressionstrin for større dødsboer. For boer med en værdi over kr. 10 mio. lægges der op til en yderligere boafgift på 15 procentpoint, således at den samlede boafgift kan udgøre 30 %.
Du kan også læse: Nyt regeringsgrundlag gør generationsskifte endnu mere aktuelt
Hvad betyder forslaget for arvinger?
Forslaget indebærer, at mindre dødsboer kan opnå en lempelse af boafgiften, mens større dødsboer kan blive mødt af en højere samlet afgift.
For familier med betydelige formuer kan ændringerne få betydning for arveplanlægning, testamenter og generationsskifte. Det kan derfor være relevant allerede nu at overveje, hvordan eventuelle kommende regler kan påvirke den samlede formueoverførsel til næste generation.
Forslaget er endnu ikke vedtaget
Der er på nuværende tidspunkt alene tale om et politisk udspil i regeringens grundlag. De nærmere regler kendes derfor først, når et konkret lovforslag fremsættes, og det er endnu usikkert, hvordan de endelige regler kommer til at se ud.
Kort om regeringens forslag
Forslaget er endnu ikke vedtaget.
Har du spørgsmål om arv eller dødsbo?
Hos WTC Advokaterne er vi specialiserede i behandling af dødsboer, rådgivning om arv og bistand til arvinger. Vi rådgiver om både de gældende regler og de konsekvenser, som kommende lovændringer kan få for din situation.
Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.
Du kan også læse mere om arv og testamente her
Hvad er en boafgift?
Boafgift er den afgift, som i visse tilfælde skal betales til staten, når arv overgår fra et dødsbo til arvingerne.
Hvem kan få fordel af den højere bundgrænse?
Arvinger i mindre og mellemstore dødsboer kan potentielt få glæde af, at en større del af arven fritages for boafgift.
Hvem kan blive ramt af den højere boafgift?
Dødsboer med en værdi over 10 mio. kr. kan efter forslaget blive mødt af en samlet boafgift på op til 30 %.
Er de nye regler vedtaget?
Nej. Der er foreløbigt alene tale om et politisk udspil. De endelige regler kendes først, når et lovforslag er fremsat og vedtaget.
Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med WTC advokaterne. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.