Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Overvågning af private e-mails var ikke i strid med EMRK artikel 8 om ret til privatliv og korre­spondance

Kromann Reumert
23/02/2016
Overvågning af private e-mails var ikke i strid med EMRK artikel 8 om ret til privatliv og korre­spondance
En arbejdsgiver overvågede og gennemgik en medarbejders e-mails og konstaterede, at kontoen blev brugt til personlige formål. Det medførte bortvisning med henvisning til interne retningslinjer, der blandt andet forbød privat brug af IT-systemerne. Medarbejderen mente efterfølgende, at gennemgangen udgjorde en krænkelse af medarbejderens ret til privatliv og korrespondance efter EMRK artikel 8. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt imidlertid, at overvågningen og gennemgangen ikke udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 12. januar 2016.

SAGEN KORT
Sagen omhandlede en rumænsk medarbejder, der i forbindelse med sit arbejde havde brugt sin arbejdsrelaterede e-mail til personlige formål. Ved en gennemgang af medarbejderens e-mails konstaterede arbejdsgiveren den private brug af systemerne.

Arbejdsgiveren bortviste herefter medarbejderen med henvisning til arbejdsgiverens interne regler om, at det var forbudt at forstyrre ro og orden på arbejdspladsen, herunder specielt ved brug af computere mv. til personligt brug.

Sagen blev forelagt de nationale domstole. Medarbejderens påstod, at beslutningen om, at medarbejderen skulle bortvises, var ugyldig, idet medarbejderens ret til korrespondance i henhold til den rumænske forfatning og straffelov var krænket. De nationale domstole fandt imidlertid, at bortvisningen var berettiget, hvorfor arbejdsgiveren fik medhold.

For Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol hævdede medarbejderen, at arbejdsgiverens beslutning om bortvisning var baseret på en tilsidesættelse af medarbejderens ret til privatliv og korrespondance, og at de nationale domstole havde undladt at beskytte disse rettigheder.

DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLS AFGØRELSE
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol foretog en vurdering af, om de nationale domstole havde foretaget en rimelig afvejning mellem på den ene side hensynet til medarbejderens ret til privatliv og på den anden side arbejdsgiverens ledelsesret.

I nærværende sag var der interne regler, der direkte forbød medarbejderne at bruge IT-systemerne privat, og medarbejderne var tidligere advaret om, at deres brug ville blive overvåget. Dertil kom, at arbejdsgiveren havde undersøgt medarbejderens e-mails i den tro, at meddelelserne indeholdt professionelle beskeder, fordi medarbejderen havde sagt, at dette var tilfældet.

På denne baggrund fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke, at gennemgangen af de private e-mails udgjorde en krænkelse af privatlivets fred efter EMRK artikel 8. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

HVAD VISER DOMMEN?
Afgørelsen illustrerer vigtigheden af at formulere klare interne retningslinjer vedrørende virksomhedens overvågning og eventuelle gennemgang af medarbejdernes e-mails.

Uanset den konkrete afgørelse er det klare udgangspunkt efter dansk ret således fortsat, at reglerne i straffe- og persondatalovgivningen regulerer grænserne for, i hvilket omfang en arbejdsgiver må foretage logning og kontrol af medarbejdernes anvendelse af e-mails og internettet. Uanset om disse regler er overholdt, kan interne retningslinjer utvivlsomt påvirke vurderingen af, om en opsigelse eller bortvisning af en medarbejder er berettiget.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
24/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted