Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Overvågning af medarbejders chat var ulovlig

IUNO
23/10/2017
Overvågning af medarbejders chat var ulovlig


En rumænsk arbejdsgiver opsagde en medarbejder, da en overvågning af medarbejderens messengerbeskeder viste, at vedkommende havde brugt virksomhedens IT-system til at sende private beskeder. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols højeste instans fastslog, at overvågningen af beskederne udgjorde en krænkelse af medarbejderens ret til privatliv.



 

En mand blev i august 2004 ansat i en rumænsk virksomhed som salgsingeniør. På opfordring fra sin arbejdsgiver oprettede han en Yahoo Messenger-konto til at kommunikere med sine klienter. I løbet af de følgende år underskrev medarbejderen virksomhedens interne retningslinjer, der gjorde opmærksom på, at det var ulovligt at benytte virksomhedens computere, telefoner m.m. i privat øjemed og senere et tillæg, hvor det fremgik at overtrædelser ville blive overvåget.

I juli 2007 blev salgsingeniøren indkaldt til samtale af sin arbejdsgiver. Medarbejderens aktivitet på Yahoo Messenger-kontoen var blevet overvåget, og arbejdsgiveren kunne påvise, at medarbejderen havde brugt kontoen til at sende private beskeder til sin bror og forlovede. Medarbejderen blev herefter afskediget.

Medarbejderen påstod, at arbejdsgiveren ved at overvåge hans beskeder havde krænket hans ret til privatliv og korrespondance som beskyttet i menneskerettighedskonventionen. Denne påstand blev afvist ved de nationale domstole, og medarbejderen tog derfor sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor spørgsmålet var, om de nationale domstole havde tilsidesat deres positive forpligtelse til at beskytte medarbejderens ret til privatliv og korrespondance.


Momenter af betydning for overvågning af medarbejder


Menneskerettighedsdomstolens første instans fandt, at de rumænske domstole havde sikret en fair balance mellem medarbejderens ret til privatliv og arbejdsgiverens interesser. Den højeste instans var imidlertid uenig i denne bedømmelse og oplistede en række kriterier, som de nationale domstole skal tage hensyn til ved deres bedømmelse af lovligheden af en overvågning:

  • Om medarbejderen før overvågningen på en klar og tydelig måde er blevet informeret om overvågningen

  • Omfanget af overvågningen, herunder hvor indgribende overvågningen er, hvor meget der overvåges, hvor længe der overvåges, og hvor mange som har adgang til resultatet

  • Om arbejdsgiveren har saglige grunde, der berettiger til at overvåge medarbejderen

  • Om formålet med overvågningen kunne være opnået på en mindre indgribende måde

  • Konsekvenserne for medarbejderen af overvågningen

  • Om der er iværksat tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, især hvor overvågningen er af indgribende karakter. Sikkerhedsforanstaltningerne skal især sikre, at virksomheden ikke gennemgår selve indholdet af korrespondance, uden at medarbejderen er informeret om, at dette kan ske


Domstolen gennemgik de enkelte kriterier i den konkrete sag og udtalte blandt andet, at de nationale domstole ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, om medarbejderen var blevet informeret om arbejdsgiverens adgang til at overvåge kommunikationen, eller om arbejdsgiveren burde have taget mindre indgribende midler i brug.

Domstolen fandt altså ikke, at de nationale domstole i Rumænien i tilstrækkelig grad havde beskyttet medarbejderens ret til respekt for privatliv og korrespondance.


IUNO mener


Retten til at indføre kontrolforanstaltninger som for eksempel overvågning er en del af arbejdsgiverens ledelsesret, men overvågningen skal ske i overensstemmelse med lovgivningen, herunder for eksempel persondataloven og straffeloven.

Virksomhederne skal være opmærksomme på, at der er nogle generelle krav, som altid skal være opfyldt, og at reglerne skærpes yderligere, når GDPR (persondataforordningen) træder i kraft i maj 2018.

IUNO anbefaler, at virksomheder får foretaget en grundig gennemgang af deres IT-politikker og HR-procedurer for at sikre, at de lever op til de nye regler i persondataforordningen.

[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom nr. 61496/08 af 5. september 2017]

 









Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel
Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel
04/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
07/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ulovlig afskedigelse forud for planlagt fertilitetsbehandling
Ulovlig afskedigelse forud for planlagt fertilitetsbehandling
30/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
01/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
International arbejdskraft kan nu ansættes på overenskomstvilkår – ny erhvervsordning skal afhjælpe mangel på arbejdskraft i Danmark
International arbejdskraft kan nu ansættes på overenskomstvilkår – ny erhvervsordning skal afhjælpe mangel på arbejdskraft i Danmark
01/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Må du opsige en medarbejder, der skal i fertilitetsbehandling?
Må du opsige en medarbejder, der skal i fertilitetsbehandling?
11/07/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted