Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Overtagelse af rengørings­opgave ikke omfattet af virksomheds­overdragel­sesloven

Horten
09/09/2019
Overtagelse af rengørings­opgave ikke omfattet af virksomheds­overdragel­sesloven
Horten logo



Arbejdsretten har endnu en gang taget stilling til, hvorvidt virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse, da et rengøringsselskab i forbindelse med et udbud overtog rengøringsopgaver for en kommune og i den forbindelse ansatte en del af den tidligere leverandørs medarbejdere.


For at en overdragelse skal være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, forudsætter det, at der er sket en overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet. Hvad der ligger i denne forudsætning, har EU-Domstolen og de nationale domstole, herunder Arbejdsretten, flere gange haft lejlighed til at udtale sig om.

Særligt på rengøringsområdet, hvor aktiviteten i det væsentlige anses for at være baseret på arbejdskraft, har tidligere praksis ofte lagt vægt på, om der var overtaget mere end 50 % af medarbejderne. I 2016 fastslog Arbejdsretten imidlertid, at der ikke kan opstilles nogen fast procentgrænse, men at der derimod skal foretages en konkret vurdering, herunder om den erhvervende virksomhed har overtaget en væsentlig del af medarbejderne – vurderet efter kvalifikationer og antal.


En betydelig del af arbejdsstyrken


I den konkrete sag havde den tidligere leverandør ca. 100 medarbejdere beskæftiget med rengøringsopgaven, hvoraf 56 var fastansat og 44 var tidsbegrænset ansat. 34 af de fastansatte medarbejdere overgik umiddelbart til den nye leverandør, som efter overtagelsen af rengøringsopgaven også beskæftigede ca. 100 medarbejdere med rengøring.

Parterne var blandt andet uenige om, hvorvidt der ved bedømmelsen af, om en betydelig del af arbejdsstyrken hos den tidligere leverandør blev overtaget, alene skulle ses på fastansatte, eller om tidsbegrænsede ansatte også skulle medtælles.


Ikke virksomhedsoverdragelse


Arbejdsretten fastslog, at de ca. 100 medarbejdere, som havde udført rengøringsopgaven hos den tidligere leverandør, udgjorde en økonomisk enhed, uanset at ca. 44 af medarbejderne var tidsbegrænset ansat indtil udløbet af den kontrakt, der blev indgået på baggrund af udbuddet. Det blev begrundet med, at den tidligere leverandør ikke ville have været i stand til at udføre rengøringsopgaven for kommunen på en stabil måde uden de tidsbegrænsede ansatte. Det skulle herefter afgøres, om den økonomiske enhed havde bevaret sin identitet ved overdragelsen af de 34 fastansatte.

Arbejdsretten fandt, at den nye leverandør ikke havde overtaget en betydelig del af arbejdsstyrken hos den tidligere leverandør, uanset at den nye leverandør overtog 34 fastansatte, herunder nogle nøglepersoner. Det vil sige, at overdragelsen af de 34 medarbejdere ikke kunne betegnes som virksomhedsoverdragelse.


Tidsbegrænsede ansatte skal også tælles med


Dommen understreger endnu engang, at afgørelsen af, om der er tale om virksomhedsoverdragelse, beror på en konkret vurdering. Andelen af medarbejderne, der overtages, kan indgå som vurderingselement – særligt når der er tale om en aktivitet, der i det væsentlige er baseret på arbejdskraft. Samtidig fastslår dommen, at det ikke i sig selv er afgørende, om medarbejderne er fastansat eller tidsbegrænset ansat, når det skal bedømmes, hvorvidt en betydelig del af arbejdsstyrken er blevet overtaget.

 




 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted