Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Otte medarbejdere, der fortalte om krænkende handlinger, blev fejet af bordet

IUNO
13/04/2023
Otte medarbejdere, der fortalte om krænkende handlinger, blev fejet af bordet
IUNO logo
I en ny sag fra Arbejdsretten var spørgsmålet, om virksomheden havde misbrugt ledelsesretten ved at have skabt et dårligt, usundt og krænkende arbejdsmiljø. Det var flere tidligere medarbejdere enige om. Men de havde ikke stået hurtigt nok frem, da de krænkende handlinger var sket, og nu var det for sent.

Flere tidligere medarbejdere havde under arbejdet været udsat for en række episoder, hvor de følte sig krænket. Det var i form af nedladende eller stødende udtalelser eller opførsel fra den daglige leder og ejer af virksomheden og hendes mand, der var bogholder i virksomheden.


Nogle af medarbejderne var ”inde i varmen” hos ledelsen, mens andre ikke var det. Det viste sig ved fordelingen af arbejdet og i ledelsens tone i forhold til de enkelte medarbejdere. Medarbejderne undlod også at melde sig syge, fordi det var ilde set af ledelsen. En medarbejder var en dag blevet presset til at tage sit syge barn med på arbejde. Derudover delte ledelsen oplysninger om medarbejdernes personlige forhold.


Virksomheden kunne ikke genkende de episoder, som medarbejderne forklarede om. Medarbejdernes fagforening lagde derfor sag an mod virksomheden. Under sagen skulle retten blandt andet tage stilling til, om virksomheden havde misbrugt ledelsesretten ved at have skabt et dårligt, usundt og krænkende arbejdsmiljø.

Medarbejderne havde ikke råbt op hurtigt nok

Konklusionen i sagen blev, at der ikke var et generelt dårligt arbejdsmiljø med krænkende behandling af medarbejderne. Det kunne heller ikke siges med sikkerhed, at de episoder, som medarbejderne havde fortalt om, rent faktisk havde fundet sted. Virksomheden havde derfor ikke misbrugt ledelsesretten.


Under retssagen kom otte tidligere medarbejder og forklarede om det, de havde været udsat for i virksomheden. Retten lagde til grund, at medarbejderne i en række situationer havde følt sig krænkede eller pressede, og at de syntes, at arbejdsmiljøet i virksomheden ikke var godt.


Men størstedelen af episoderne lå adskillige år tilbage i tiden. Medarbejderne kunne derfor ikke huske, hvornår de helt præcis havde været udsat for episoderne. De havde heller ikke på noget tidspunkt taget fat i tillidsrepræsentanten eller kontaktet Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøet i virksomheden. De havde godt nok taget fat i deres fagforening, men det var ikke sket hurtigt nok efter episoderne.

IUNO mener

Sagen viser, at selvom der er flere medarbejdere, der fortæller om krænkende handlinger i virksomheden, er det ikke sikkert, at deres forklaringer er troværdige. I den konkrete sag lagde retten vægt på, at medarbejderne ikke forklarede om de samme episoder, og at der ikke var nogen objektive holdepunkter til at sikre, at episoderne havde fundet sted. Virksomheder kan blive ansvarlige for krænkende handlinger efter flere forskellige regelsæt. Det er derfor vigtigt, at de reagerer hurtigt, hvis de bliver opmærksomme på krænkende handlinger, og undersøgt grundigt, om der rent faktisk også er tale om krænkende handlinger.


IUNO anbefaler, at virksomheder laver en grundig undersøgelse, når medarbejdere fortæller om, at de har været udsat for krænkende handlinger. Virksomheden kan godt komme ud for en situation, hvor den kun har en forklaring fra den medarbejder, der føler sig udsat for en krænkende handling, og en forklaring fra den påståede krænker. I den situation skal virksomheden vurdere hvilken forklaring, der er mest troværdig. Den skal nøje overveje og dokumentere, hvordan den finder ud af det, og hvad den har lagt vægt på.


[Arbejdsrettens dom af 24. februar 2023 i sag nr. 2022-9]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
24/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde
Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde
28/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling
Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling
02/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
05/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid
Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid
09/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted