Optagelse af samtale med arbejdsgiver var grov misligholdelse

Østre Landsret har i en nyere dom fastslået, at det var en grov misligholdelse, at en medarbejder i skjul havde optaget en samtale med arbejdsgiveren.


Sagen drejede sig om et festligt forløb i en virksomhed, hvor en medarbejder under et møde den 11. oktober 2016 i vrede over et lønspørgsmål havde kastet en PC-mus efter direktøren, hvorefter virksomhedens bogholder skrev følgende til medarbejderen:

”Efter dagens hændelse hvor du kastede et objekt efter indehaveren og efterfølgende forlod arbejdspladsen før normal arbejdstids ophør, betragter [virksomheden] derfor dit ansættelsesforhold hos [virksomheden] for ophørt d.d. efter eget valg (…)”.

De følgende dage korresponderede parterne om det passerede, men begge parter fastholdt deres synspunkter. Den 24. oktober 2016 skrev virksomhedens advokat til medarbejderen, at medarbejderens ansættelsesforhold blev ophævet under henvisning til, at medarbejderen ulovligt havde forladt arbejdsstedet.

Virksomheden blev den 26. januar 2017 bekendt med, at medarbejderen under mødet den 11. oktober 2016 havde foretaget en lydoptagelse af parternes samtale. Under henvisning til denne lydoptagelse ophævede virksomheden ved skrivelse af 27. januar 2017 atter medarbejderens ansættelsesforhold. Ophævelsen fandt sted med virkning fra optagelsesdagen.


Grov misligholdelse gange to

Spørgsmålet for landsretten var, om der var sket bortvisning ved bogholderens e-mail, og hvis det ikke var tilfældet, om medarbejderen ved at foranstalte lydoptagelsen havde misligholdt ansættelsesforholdet.

Landsretten fandt, at bogholderens e-mail ikke kunne udlægges som en bortvisning da:

”(…) [virksomhedens] mail efter sin ordlyd og i lyset af det, der var passeret i forbindelse med mødet samme dag [11. oktober 2016], ikke opfyldte kravene til en erklæring om bortvisning. [Virksomheden] kan derfor ikke anses for at have bortvist [medarbejderen] ved mailen af 11. oktober 2016.”

Landsretten fandt til gengæld, at lydoptagelsen af mødet den 11. oktober 2016 – der skete uden, at medarbejderen forudgående havde oplyst virksomhedens direktør eller de øvrige mødedeltagere om, at mødet blev optaget – var en grov misligholdelse af loyalitetspligten, der havde berettiget virksomheden til at bortvise medarbejderen.

Landsretten lagde til grund, at virksomheden først blev gjort bekendt med lydoptagelsens indhold, da medarbejderens advokat den 26. januar 2017 fremlagde en udskrift af optagelsen i forbindelse med sagens behandling for byretten.

Landsretten lagde vægt på, at lydoptagelsen skete uden at medarbejderen forudgående havde oplyst arbejdsgiveren og de øvrige mødedeltagere om, at mødet blev optaget. Landsretten udtalte herom:

”[Medarbejderens] lydoptagelse af mødet den 11. oktober 2016 skete uden, at han forudgående havde oplyst [direktøren] og de øvrige mødedeltagere om, at mødet blev optaget. Optagelsen må derfor anses for en grov misligholdelse af den loyalitetspligt, der fulgte af ansættelsesforholdet, og som berettigede [virksomheden] til at bortvise [medarbejderen].”

Bech-Bruuns kommentarer

Landsrettens dom viser, at det som udgangspunkt må betragtes som misligholdelse, hvis en medarbejder i skjul har foretaget lydoptagelser af et møde med arbejdsgiveren.

Det har muligvis indgået som en del af vurderingen, at der var øvrige medarbejdere til stede under mødet, og det kan derfor ikke udelukkes, at landsretten ville være kommet frem til et andet resultat, hvis det alene havde været arbejdsgiverens repræsentanter, der havde deltaget i mødet. Landsretten udtaler sig dog ikke nærmere herom i sine præmisser, og dommen må således tages til indtægt for, at det er en grov misligholdelse af loyalitetspligten at foretage skjulte lydoptagelser af samtaler på arbejdspladsen.

Landsrettens dom er endvidere interessant, da landsretten accepterede, at arbejdsgiveren bortviste medarbejderen med tilbagevirkende kraft. På baggrund af landsrettens præmisser synes det at have spillet en afgørende rolle, at arbejdsgiveren bortviste medarbejderen i umiddelbar forlængelse af, at man blev bekendt med medarbejderens illoyalitet.

 



 

---