Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Opsigelse var berettiget, da tjenestemands bibeskæftig­else medførte habilitets­problemer

Kromann Reumert
05/04/2018
Opsigelse var berettiget, da tjenestemands bibeskæftig­else medførte habilitets­problemer
En tjenestemand arbejdede i et par år som kvalitetschef og bestyrelsesmedlem i et andet selskab end sit arbejdsgiverselskab til trods for, at arbejdsgiveren havde fortalt, at dette var uforeneligt med hans eksisterende job. Østre Landsret vurderede derfor, at arbejdsgiveren havde ret til at opsige tjenestemanden.

Østre Landsrets dom den 9. november 2017

Sagen kort
En tjenestemand (M) besad en stilling som luftfartshavariundersøger i Havarikommissionen (A).

I januar 2012 fik M at vide, at der ville ske personalenedskæringer, og i den forbindelse stiftede M i fællesskab med andre personer et selskab (V). V's formål var at udføre kontrolflyvninger med henblik på at kalibrere lufthavnes landbaserede udstyr. Opgaven med kontrolflyvninger blev udliciteret hvert fjerde år, og den daværende kontrakt med et svensk selskab udløb ved udgangen af marts 2013, hvorefter det var planen, at V ville byde på opgaven.

M underrettede den 12. marts 2012 A om, at V var blevet stiftet. A påpegede, at det muligvis kunne medføre habilitetsproblemer, men at A ville undersøge det nærmere. I et brev den 26. september 2012 meddelte A, at A fandt bibeskæftigelsen uforenelig med M's arbejde som luftfartshavariundersøger hos A.

Dog fortsatte M sit engagement i V, herunder som kvalitetschef og som medlem af V's bestyrelse, og M afsluttede først sit engagement i februar 2013, da V ikke blev tildelt den udliciterede koncession for kontrolflyvninger.

A opsagde M den 26. august 2013 med den begrundelse, at M's bibeskæftigelse siden den 26. september 2012 havde udgjort en tjenstlig forseelse.

Sagen blev bragt for domstolene, hvor spørgsmålet var, om M's bibeskæftigelse i V var en tjenstlig forseelse af en sådan grovhed, at opsigelsen af M var berettiget.

Østre Landsrets dom
Østre Landsret fastslog indledningsvis, at det – i hvert fald efter A's brev den 26. september 2012 – måtte have stået M klart, at A anså M's fortsatte engagement i V som uforeneligt med den tjenestestilling, han havde hos A.

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at M, også efter den 26. september 2012, fortsatte sit engagement i V, og at engagementet først blev endeligt afsluttet i februar 2013.

Landsretten vurderede derfor, at M, ved sin bibeskæftigelse, havde gjort sig skyldig i en tjenstlig forseelse af en sådan grovhed, at opsigelsen af M var berettiget. Landsretten udtalte endvidere, at dommens resultat forblev uændret, selv om M mente, at der ikke var risiko for, at bibeskæftigelsen kunne medføre habilitetsproblemer, og selv om bibeskæftigelsen ikke konkret havde medført habilitetsproblemer.

Hvad viser dommen?
Dommen understøtter det ansættelsesretlige princip om, at en arbejdsgiver ikke skal tolerere en medarbejders bibeskæftigelse, når bibeskæftigelsen er eller kan være til ulempe for arbejdsgiveren, eksempelvis hvis bibeskæftigelsen kan medføre eller konkret medfører habilitetsproblemer.

Dommen understreger endvidere, at det kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder opsigelse af ansættelsesforholdet, hvis en medarbejder ikke ophører med en sådan bibeskæftigelse, når medarbejderen er blevet gjort opmærksom på, at bibeskæftigelsen anses for uforenelig med den stilling, medarbejderen varetager.



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted