Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Opsigelse af lokalaftaler efter spaltning var berettiget

Kromann Reumert
22/01/2016
Opsigelse af lokalaftaler efter spaltning var berettiget


En del af en virksomhed blev udskilt ved spaltning, hvorefter den udskilte virksomhed opsagde to lokalaftaler, som var indgået mellem hovedvirksomheden og HK privat. HK mente, at opsigelsen var uberettiget, da der var arbejdsretlig identitet mellem de to selskaber også efter spaltningen. Det udskilte selskab gjorde gældende, at det var indtrådt som selvstændig part i overenskomstgrundlaget og derfor var berettiget til at opsige lokalaftalerne. Arbejdsretten fandt, at spaltningen var driftsmæssigt begrundet, og at det udskilte selskab derfor var berettiget til at opsige lokalaftalerne.

Arbejdsrettens dom af 2. december 2015.

SAGEN KORT
Sagen omhandlede en udskillelse af et forretningsområde fra en virksomhed. Der blev foretaget en selskabsretlig spaltning, hvorfor der efterfølgende var tale om to koncernforbundne selskaber. Det udskilte selskab indtrådte i overenskomstgrundlaget, som var indgået mellem HK privat og det oprindelige selskab. Efterfølgende opsagde det nye selskab to lokalaftaler vedrørende henholdsvis betalt spisepause og valg af tillidsrepræsentant.

HK privat mente, at der var arbejdsretlig identitet mellem selskaberne, hvorfor det udskilte selskab ikke selvstændigt kunne opsige lokalaftalerne. Det udskilte selskab mente derimod, at det efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven var indtrådt i overenskomstgrundlaget som selvstændig part i forbindelse med spaltningen og derfor var berettiget til at opsige lokalaftalen. Opsigelse af lokalaftalen skete herefter i overensstemmelse med de vilkår, som var aftalt i lokalaftalerne.

ARBEJDSRETTENS DOM
Arbejdsretten fastslog indledningsvist, at der var tale om en selskabsretlig spaltning af to koncernforbundne selskaber. Arbejdsretten fandt, at spaltningen var driftsmæssigt begrundet, og at udskillelsen i to nye selskaber var sket i overensstemmelse med reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. Retten fandt ikke, at udskillelsen havde til formål at give det nye selskab selvstændig mulighed for at frasige sig det overenskomstgrundlag, der var gældende inden udskillelsen, da det nye selskab valgte at indtræde i de overenskomstmæssige forpligtelser.

Opsigelsen af lokalaftalerne skete i overensstemmelse med lokalaftalernes opsigelsesvarsler, og arbejdsretten fandt derfor, at det nye selskab var berettiget til at opsige lokalaftalerne, da det var indtrådt som selvstædig part i overenskomstgrundlaget.

Opsigelsen af lokalaftalerne var derfor berettiget uafhængigt af, om der skete en samtidig opsigelse af aftalerne i det oprindelige selskab.

HVAD VISER DOMMEN?
Dommen viser, at det er afgørende om en spaltning er driftsmæssigt begrundet, og om det udskilte selskab opnår selvstændig arbejdsretlig identitet. I bedømmelsen heraf vil det blive tillagt betydning, om virksomhedsoverdragelsen er sket med henblik på at kunne frasige sig det overenskomstgrundlag, der var gældende inden overdragelsen. Såfremt der ikke er arbejdsretlig identitet, kan det nye selskab selvstændigt foretage overenskomstmæssige dispositioner uafhængigt af det oprindelige selskab.







Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
24/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted