Opsigelse af gravid medarbejder under konkurs var ikke i strid med ligebehandlingsloven

Sagen angik en tandplejer, som havde været ansat siden 2017. Den 9. december 2021 blev hendes arbejdsgiver taget under konkursbehandling, og den 22. december 2021 blev hun under sin graviditet opsagt og fritstillet sammen med virksomhedens øvrige medarbejdere, efter at kurator havde besluttet ikke at indtræde i ansættelsesforholdene. Senere, den 19. januar 2022 blev klinikken overdraget til et nyt selskab med overtagelsesdag den 1. februar 2022.

Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at opsigelsen reelt skete som led i en virksomhedsoverdragelse, og at hun som gravid derfor havde krav på godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2. Det blev blandt andet anført, at den nye ejer ikke ønskede at overtage medarbejderne, og at opsigelsen derfor ikke reelt var begrundet i konkursen.

Landsretten: Vurderingen skulle ske ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet 

Vestre Landsret fastslog, at det er forholdene på opsigelsestidspunktet, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om opsigelsen var rimeligt begrundet i konkursen og ikke i virksomhedsoverdragelsen eller medarbejderens graviditet. Efter landsrettens vurdering var der ikke grundlag for at anse opsigelsen for begrundet i virksomhedsoverdragelsen eller tandplejerens graviditet.Landsretten lagde vægt på, at alle medarbejdere blev opsagt samtidigt den 22. december 2021, og at opsigelserne fandt sted på et tidspunkt, hvor kurator på grund af 14-dagesfristen i konkurslovens § 63, stk. 2, skulle tage stilling til, om konkursboet ville indtræde i ansættelsesforholdene. Retten fremhævede også, at alle medarbejdere blev fritstillet, fordi der ikke var midler i boet til at udbetale løn.

Det blev endvidere lagt til grund, at virksomheden ikke var i drift på opsigelsestidspunktet, og at forhandlingerne om en mulig overdragelse endnu ikke var så fremskredne, at kurator havde nogen sikkerhed for, at der ville blive indgået en aftale. Det forhold, at der på opsigelsestidspunktet forelå et bud på virksomheden , kunne ikke føre til en anden vurdering.

På den baggrund fandt landsretten, at opsigelsen var begrundet i konkursen, og at der ikke forelå konkrete holdepunkter for, at opsigelsen reelt var begrundet i medarbejderens graviditet eller den senere virksomhedsoverdragelse. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

Littler bemærker 

Dommen bekræfter , at den omvendte bevisbyrde efter ligebehandlingsloven også gælder ved opsigelser i forbindelse med konkurs. Samtidig viser dommen, at bevisbyrden kan løftes, når opsigelsen sker som led i en reel afvikling, hvor alle ansatte  afskediges. Afgørende er forholdene på opsigelsestidspunktet, og en efterfølgende virksomhedsoverdragelse ændrer ikke på dette udgangspunkt.