Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og fandt, at en fratrådt medarbejder ikke havde krav på yderligere betaling for merarbejde efter den gældende overenskomst. Medarbejderen havde honoreret sig selv i forholdet 1:1 og 1:1,5 for merarbejde og havde i en e-mail til arbejdsgiveren lavet en opgørelse over dette, hvori hun udtrykte, at dette var bevidst, som en investering i hendes fremtid i virksomheden. Medarbejderen kunne derfor ikke efterfølgende kræve efterbetaling efter overenskomsten af det allerede udførte merarbejde, da arbejdsgiveren havde en berettiget forventning om, at der var sket endelig afregning for merarbejdet.
Østre Landsrets dom den 19. april 2018
Sagen kort
Medarbejderen (M) var ansat som dyrlæge fra 2013 til 2015. I perioden havde M honoreret sig selv for merarbejde i forholdet 1:1 og 1:1,5. M blev opmærksom på, at der i den gældende overenskomst stod, at merarbejde skulle honoreres i forholdet 1:2. På denne baggrund sendte M en e-mail til sin arbejdsgiver (A), hvori hun gjorde opmærksom på dette men samtidig udtrykte, at hun valgte at se det som en investering i hendes fremtid i virksomheden og derfor ikke forventede, at det allerede udførte merarbejde ville blive honoreret yderligere.
Efterfølgende fratrådte M sin stilling hos A og gjorde et krav om efterbetaling for merarbejde i forholdet 1:2 gældende.
Østre Landsrets dom
Byretten fandt, at M havde skabt en berettiget forventning hos A om, at honoreringen var sket ud fra en motivering om, at det var en investering i M's fremtid. Dette da M havde indleveret en opgørelse over merarbejde i forholdet 1:1 og efterfølgende havde sendt en e-mail til A, hvori hun bekræftede, at hun var klar over, at hun havde krav på en anderledes honorering, men at hun havde fravalgt dette. Byretten fandt på baggrund heraf, at M havde givet A rimelig grund til at tro, at der var sket endelig afregning af merarbejdet, hvorfor M ikke efterfølgende kunne kræve efterbetaling for merarbejde opgjort efter overenskomstens bestemmelser.
Østre Landsret var enig i byrettens resultat og begrundelse og stadfæstede derfor byrettens dom.
Hvad viser dommen?
Dommen illustrerer, hvordan begrebet "berettigede forventninger" udmønter sig i praksis. I juridisk teori udtrykkes begrebet således, at har en part haft anledning til at forvente, at partens retsstilling vil forme sig på en bestemt måde, så kan dette påvirke retsstillingen til partens fordel. Det ses derfor ofte, at hvis en part, ofte i længere tid, har indrettet sig på en bestemt måde, så kan denne tilstand opretholdes, uden at dette støttes af aftalens reelle indhold. En betingelse for opretholdelsen er dog, at modparten har bidraget til at understøtte partens berettigede forventning. Dette var netop tilfældet i denne sag, hvor medarbejderen selv havde frasagt sig den højere honorering efter overenskomsten.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
