Et udkast til lovforslag om nye regler om tidsregistrering er for nyligt sendt i høring. De nye regler vil som udgangspunkt gælde for alle og betyder blandt andet, at virksomheder skal implementere et tidsregistreringssystem. Reglerne introducerer også undtagelser til blandt andet 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Der er lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Det nye lovforslag indeholder et krav om, at virksomheder skal indføre et tidsregistreringssystem på arbejdspladsen. Formålet er at sikre, at virksomheder overholder reglerne om arbejdstid. Det nye system skal derfor registrere medarbejderes daglige arbejdstid. Systemet skal overholde nogle specifikke krav:
- Medarbejdere skal have adgang til deres egne oplysninger
- Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af hver referenceperiode
Ingen regler uden undtagelser
Det er foreslået, at to grupper bliver undtaget fra de nye regler om registrering af arbejdstid, 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det gælder når medarbejdere:
- ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter
- selv kan fastsætte deres arbejdstid
Loven kan desuden fraviges for visse medarbejdere, der er omfattet af overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.
Medmindre medarbejderen er undtaget, gælder den såkaldte 48-timers regel stadig efter de nye regler. Reglen betyder, at en medarbejder maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.
Det er et krav, at virksomheder skriver i ansættelseskontrakten, at 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde ikke finder anvendelse
IUNO mener
Det vidtgående krav om tidsregistrering kommer til at være en økonomisk og administrativ byrde for virksomheder. Som noget nyt giver reglerne til gengæld klarere rammer for at fravige 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde.
IUNO anbefaler, at virksomheder allerede nu tager stilling til, hvordan de vil indføre et tidsregistreringssystem. Ud over de ansættelsesretlige regler skal tidsregistreringssystemet også overholde de databeskyttelsesretlige regler. Derfor har det stor betydning, hvordan systemet bliver sat op i praksis. Selvom de mulige nye regler kun for nyligt er sendt i høring, er der lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. januar 2024.
De nye regler kommer i kølvandet på en EU-dom fra 2019, der fastslog udgangspunktet om, at virksomheder skal registrere deres medarbejders arbejdstid. Vi har tidligere skrevet om dommen her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
