Nye klagenævn inden for miljø-, fødevare-, og planret

Fredag den 19. august blev to lovforslag om to nye klagenævn sendt i høring. Fremadrettet vil klagesager på miljø- og fødevareområdet blive behandlet samlet, mens et selvstændigt nævn tager sig at klager på planområdet.


Sagen kort

Regeringen vedtog i juni 2016 sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og det Konservative Folkeparti aftalen ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”. Det blev i aftalen besluttet at erstatte Natur- og Miljøklagenævnet, samt Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, med to nye klagenævn ”Miljø- og Fødevareklagenævnet” og ”Planklagenævnet”. Fredag den 19. august blev lovforslagene til oprettelse af de to nye klagenævn, ”Miljø- og Fødevareklagenævnet” og ”Planklagenævnet” sendt i høring.


Miljø- og Fødevareklagenævnet

Det foreslås, at det nye Miljø- og Fødevareklagenævn skal være øverste klageinstans for afgørelser på Miljø- og Fødevareministeriets område. Foruden afgørelser truffet i medfør af lovgivning inden for Miljø- og Fødevareministeriets område, vil også afgørelser truffet i medfør af Apotekerloven og Museumsloven kunne påklages til nævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kommer til at bestå af en formand, to landsdommere, fire læge medlemmer og 16 sagkyndige medlemmer. Nævnet indeles i ni afdelinger, herunder en læg afdeling, og otte fagspecifikke sagkyndige afdelinger. De sagkyndige afdelinger består af nævnets formand, to landsdommere samt to fagspecifikke sagkyndige medlemmer. Læge afdelingen består af nævnets formand, de to landsdommere og de fire læge medlemmer.

Nævnet træffer afgørelser ved møde, medmindre formanden finder det ubetænkeligt, at afgørelsen træffes af nævnet på skriftlig grundlag. Afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.


Planklagenævnet

Det foreslås, at det nuværende planretlige element i Natur- og Miljøklagenævnet udskilles til et selvstændigt klagenævn, der kommer til at hedde ”Planklagenævnet”. Planklagenævnet bliver et nyt selvstændigt klagenævn, der skal træffe afgørelser på planområdet i henhold til planloven m.v.

Nævnet kommer til at bestå af en formand, en landsdommer, fem sagkyndige medlemmer og fire læge medlemmer.

Sagsbehandlingen ved klagenævnet kommer til at foregå skriftligt. Hvis særlige grunde taler herfor, kan formanden dog bestemme, at mundtlig forhandling skal finde sted. Klagenævnet skal være fuldtalligt, når det træffer afgørelse, og afgørelsen træffes efter stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.


Nævnsmedlemmernes baggrund og udpegning

Nævnenes formand skal have bestået juridiske embedseksamen. Nævnenes landsdommere udpeges af henholdsvis Østre- og Vestrelandsret blandt retternes medlemmer. De sagkyndige medlemmer udpeges af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling af relevante faglige organisationer, og de læge medlemmer udpeges af folketinget.


Ikrafttræden og overgangsregler

Det foreslås,  at både ”Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet” og ”Lov om Planklagenævnet” skal træde i kraft den 1. februar 2017. Tidspunktet er sammenfaldende med de to nye nævns ressort-overførelse til Nævnenes Hus under Erhvervs- og Vækstministeriet den 1. februar 2017, jf. kgl. resolution af 8. juni 2016.

Verserende sager for Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved lovenes ikrafttræden vil blive færdigbehandlet af enten Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Planklagenævnet afhængig af sagens område.

For både Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet kommer nye differentierede klage-gebyrer. Klagegebyret stiger således fra 500 kr. til henholdsvis 900 kr. for private og til 1800 kr. for organisationer og virksomheder.

 

---