Nye domme om erstatning for vindmølle­gener cementerer praksis

Otte nye domme fra Vestre Landsret cementerer praksis om, at Taksationsmyndighedens afgørelser om erstatning til vindmøllenaboer alene kan tilsidesættes, hvis der kan påvises fejl i vurderingsgrundlaget eller selve Taksationsmyndighedens vurdering.


Reglerne for erstatning for vindmøllegener

Når der opstilles nye vindmøller på en højde af 25 meter eller derover, skal vindmølleopstilleren erstatte det fulde værditab på naboejendomme, hvis dette værditab udgør 1 pct. eller derover af ejendommens værdi. Det er essensen af værditabsordningen, som blev indført i 2008 i lov om fremme af vedvarende energi ("VE-loven").

Det er ifølge VE-lovens § 7 Taksationsmyndigheden, som træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel, faglig vurdering heraf. Taksationsmyndigheden inddrager mange faktorer i denne bedømmelse. Taksationsmyndigheden vil typisk tage hensyn til områdets karakter og dets huspriser, ligesom Taksationsmyndigheden blandt andet også tager hensyn til, hvor vindmøllen opføres i forhold til den pågældende ejendom samt til vindmøllens højde og de forventede genevirkninger i form af bl.a. støj og skyggekast, som de fremgår af det udarbejdede visualiseringsmateriale. Det er et særligt træk ved værditabsordningen, at værditabets størrelse – af hensyn til investeringsprocessen – i første omgang vurderes før vindmøllerne faktisk opsættes.

Hvis de berørte ejendomsejere før eller efter opsætning af vindmøllerne har den opfattelse, at Taksationsmyndigheden har vurderet værditabet for lavt, kan ejendomsejerne enten bede Taksationsmyndigheden genoptage sagen eller anlægge sag mod vindmølleopstilleren ved de almindelige domstole. Det er således ikke muligt at påklage afgørelser om værditabserstatning for en klageinstans, ligesom man heller ikke i disse tilfælde kan anlægge en retssag mod selve Taksationsmyndigheden. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditabet kan derfor alene indbringes for de almindelige domstole som et søgsmål mod vindmølleopstilleren.


Talrige retssager

Den manglende klageadgang er formentlig også forklaringen på, at værditabsordningen gennem årene har givet anledning til et væld af retssager, hvor det afgørende spørgsmål har været, om og i hvilket omfang domstolene kan – og bør – tilsidesætte Taksationsmyndighedens vurdering (skøn) af værditabets størrelse. Det er et typisk træk ved disse retssager, at ejendomsejeren forud for retssagen har indhentet en erklæring fra en ejendomsmægler, hvor værditabet vurderes til et højere beløb, end Taksationsmyndigheden har tilkendt. I mange af disse sager er der også blevet udmeldt syn og skøn, som til tider indebærer en tilsvarende vurdering.

I en række ældre sager – hvor dette spørgsmål har været kernen af striden – er domstolene nået til det resultat, at Taksationsmyndighedens afgørelse om værditabet skal tilsidesættes, eftersom den pågældende ejendomsejer har ført tilstrækkeligt bevis for et større værditab, end Taksationsmyndigheden havde tilkendt. I disse sager, der primært er afgjort ved forskellige byretter, har det været relativt vanskeligt at finde en rød tråd, og skønsmandens vurdering – og til tider den ensidigt indhentede erklæring fra en ejendomsmægler – er tildelt større eller mindre betydning.

De fleste nyere sager synes imidlertid afgjort med det modsatte resultat. I disse sager har domstolene afvist at tilkende yderligere erstatning til ejendomsejerne, alene fordi der under retssagen fremkommer syns- og skønserklæringer, der vurderer værditabet højere end Taksationsmyndigheden.

Med afsæt primært i en dom fra januar 2016 afsagt af Vestre Landsret (MAD 2016.87 V) har Vestre Landsret og Østre Landsret krævet, at Taksationsmyndighedens afgørelse skal være behæftet med fejl eller mangler ved andet end selve skønnet, førend det kan overvejes at sætte syns- og skønsmandens vurdering af værditabet i stedet for Taksationsmyndighedens vurdering. Sådanne fejl eller mangler kan f.eks. bestå i, at visualiseringsmaterialet for vindmøllerne, eller de forudgående støj- og skyggeberegninger, der er lavet over vindmøllernes indvirkning på ejendommene, viser sig at være fejlbehæftede. Hvis den berørte ejendomsejer imidlertid ikke har kunnet pege på sådanne fejl eller mangler af en vis tyngde, så har Vestre Landsret og Østre Landsret i de senere domme afvist at forhøje erstatningen for værditabet på ejendommene. Denne praksis synes nu for alvor cementeret gennem otte nylige domme.


De nye afsagte domme cementerer praksis

De otte domme er alle afsagt af Vestre Landsret den 29. marts 2017 og vedrører alle sager anlagt af naboer til Nørhede Hjortmose Vindmøllepark. Projektet omfattede nedtagning af seks eksisterende vindmøller og etablering af 22 nye, ens vindmøller med en totalhøjde på hver 149,9 meter.

34 naboejendomme fik af Taksationsmyndigheden vurderet, hvorvidt der forelå et værditab efter VE-loven, og alle ejendomme på nær en enkelt fandtes at lide et værditab i størrelsesordenen 25.000 kr. til 400.000 kr.

12 naboer valgte at indbringe Taksationsmyndighedens afgørelser vedrørende deres ejendomme for retten med påstand om betaling af yderligere erstatning. Naboerne henviste til særskilt indhentede ejendomsmæglervurderinger, der alle vurderede værditabet til at være højere end ifølge Taksationsmyndighedens afgørelser. Ud over argumentet om at der ikke var tilkendt fuld erstatning i medfør af VE-lovens § 6, stk. 1, gjorde naboerne naboretlige betragtninger gældende, herunder at de var berettiget til yderligere erstatning som følge af, at den naboretlige tålegrænse var overskredet.

Under sagen blev der afholdt syn og skøn, og skønserklæringerne konkluderede i alle tilfælde, at værditabet var større end den ifølge Taksationsmyndighedes afgørelser. På denne baggrund tilkendte byretten otte naboer en højere erstatning, der dog for syv naboers vedkommende var mindre end påstandsbeløbet, og frifandt opstiller i de fire øvrige sager.

Retten lagde til grund, at det visualiseringsmateriale, som Taksationsmyndigheden havde lagt til grund, ikke kunne betegnes som misvisende i forhold til det, visualiseringerne viste, men at bevisførelsen for retten, herunder særligt skønserklæringen og rettens egen besigtigelse af ejendommene, havde dokumenteret et større værditab end Taksationsmyndigheden havde vurderet.

Vindmølleopstiller ankede de otte domme, hvor naboerne var blevet tilkendt erstatning, til landsretten, der frifandt opstiller for samtlige krav om yderligere erstatning. Landsrettens begrundelse i alle otte domme var både udtrykkelig og ens: Taksationsmyndighedens skøn kan alene tilsidesættes, hvis Taksationsmyndigheden har foretaget sit skøn på fejlagtigt grundlag.

Landsretten konkluderede endvidere, at en skønserklæring ikke i sig selv er tilstrækkelig til at løfte en naboejers bevisbyrde for, at der ikke er tilkendt ham erstatning for det fulde værditab, jf. VE-lovens § 6, stk. 1.

Endelig konkluderede landsretten, at naboretlige betragtninger ikke er relevante i forhold til spørgsmålet om værditab på en naboejendom, idet et værditab "erstattes fuldt ud" i medfør af værditabsordningen. Der er derfor ikke grundlag for at tage stilling til, hvorvidt en naboejer vil være berettiget til erstatning herfor efter naboretlige regler.


Hvad betyder de nye domme?

Dommene fra Vestre Landsret vedrørende Nørhede Hjortmose Vindmøllepark må siges at cementere den nuværende retstilstand ganske udtrykkeligt.

De nye domme understreger dermed, at i de tilfælde hvor Taksationsmyndighedens grundlag for at vurdere og fastsætte værditabet har været både retvisende og fyldestgørende, og hvor Taksationsmyndigheden ikke har begået fejl, kan de berørte ejendomsejere ikke få en forhøjet erstatning alene fordi, at en syns- og skønsmand under retssagen har vurderet værditabet højere end Taksationsmyndigheden – heller ikke selvom denne støttes af en ensidigt indhentet erklæring fra en ejendomsmægler under retssagen.

 

---