Ny principiel afgørelse om kreditgivers adgang til at foretage anmeldelse af restkravet i købers dødsbo

Retten i Hjørring har netop afsagt dom i en principiel sag vedrørende spørgsmålet om en kreditgivers adgang til at anmelde restkravet på en forbrugerkøbekontrakt i købers solvente dødsbo.


Sagen kort:

Sagen omhandlede en bil, der var finansieret på en forbrugerkøbekontrakt med ejendomsforbehold. Kontrakten blev indgået i april 2014, og alle ydelser på købekontrakten var betalt punktligt frem til det tidspunkt, hvor køber afgik ved døden ultimo februar 2017.

Primo marts 2017 anmeldte kreditgiver det fulde krav i henhold til købekontrakten over for skifteretten.

I april 2017 blev boet udleveret til bobestyrerbehandling, og bobestyreren meddelte ultimo maj 2017 kreditgiver, at boet ikke ønskede at indtræde i købekontrakten, og at bilen ville blive afleveret til kreditgiver.  Bobestyreren oplyste desuden, at boet var uden likviditet, og bestred samtidig, at kreditgiver var berettiget til at anmelde restkravet efter salg af bilen.

Bilen blev herefter solgt, og kreditgiver anmeldte restkravet på ca. kr. 40.000,00 i boet. Bobestyrer afviste imidlertid kravet under henvisning til, at kreditgiver efter hans opfattelse var forpligtet til at tilbagetage bilen til fuld og endelig afgørelse.

Der var tale om et solvent dødsbo, og det fremgik således af boets åbningsstatus, som blev fremlagt under retssagen, at boets nettoformue var godt kr. 4,4 mio.


Retssagen:

Kreditgiver anlagde herefter sag mod boet med påstand om, at boet skulle anerkende kreditgivers adgang til at anmelde restkravet i boet.

Fra kreditgivers side blev det overordnet gjort gældende, at bestemmelsen i kreditaftalelovens § 48, stk. 2 om udenretlig tilbagetagelse ikke fandt anvendelse, og at kreditgiver derfor ikke var forpligtet til at tilbagetage bilen til fuld og endelig afgørelse.

Det blev i den forbindelse nærmere gjort gældende, at der ikke forelå misligholdelse på det tidspunkt, hvor køber afgik ved døden, og at dødstidspunktet i øvrigt måtte anses for at være det afgørende tidspunkt for vurdering af, hvorvidt kontrakten var misligholdt.

Heroverfor gjorde boet gældende, at forholdet var omfattet af kreditaftalelovens § 48, stk. 2, og at kreditgiver derfor ikke var berettiget til at anmelde restkravet.

Boet påberåbte sig Højesterets afgørelse refereret i U2004.2062 H, og henviste til, at boets manglende betalingsvilje i henhold til Højesterets afgørelse ikke kunne anses for at være en ”særlig omstændighed”, der gjorde, at kreditgiver kunne gøre sit restkrav gældende.

Endelig blev det fra boets side gjort gældende, at boet havde været uden likviditet og således ikke havde betalt nogen ydelser på købekontrakten, hvorfor der de facto forelå misligholdelse på tidpunktet for boets meddelelse om, at man ikke ønskede at indtræde i købekontrakten.


Rettens afgørelse i sagen:

Retten i Hjørring slog fast, at kreditgiver var berettiget til at anmelde restkravet i boet med følgende begrundelse:

”Reglen i kreditaftalelovens § 48, stk. 2, regulerer forholdet mellem parterne i en situation, hvor der som følge af forbrugerens misligholdelse er aftalt udenretlig tilbagetagelse af det solgte.

Det kan lægges til grund, at der ikke var tale om betalings- eller anden misligholdelse af kontrakten, da [køber] døde den 28. februar 2017, og der foreligger ikke for retten oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der uden dødsfaldet ville være sket misligholdelse. På denne baggrund, og da boet ikke, uanset den manglende betaling i april, maj og juni bør stilles bedre, end [køber] selv havde været stillet, skal boet anerkende kravet, der ikke er størrelsesmæssigt bestridt. [Kreditgiver] får derfor medhold i sin påstand.”


DELACOURs kommentar:

Præmisserne fra Retten i Hjørring er desværre temmelig kortfattede, og det er derfor vanskeligt at se, hvad retten har lagt vægt på i sin afgørelse.

Kreditgiver havde under sagen blandt andet påberåbt sig forarbejderne til kreditaftalelovens § 48 i relation til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen kan finde anvendelse uden for misligholdelsessituationen, men det fremgår ikke, hvilken vægt retten har tillagt disse.

Retten slår imidlertid fast, at kreditaftalelovens § 48, stk. 2 ikke finder anvendelse, da der ikke forelå misligholdelse af kontrakten og anerkender dermed samtidig, at tidspunktet for dødsfaldet skal anses for at være skæringsdato for vurderingen af, om der foreligger misligholdelse, og dermed om § 48, stk. 2 finder anvendelse.

Afgørelsen betyder, at kreditgivere i forbrugerkøbekontrakter med ejendomsforbehold fremadrettet vil være berettiget til at anmelde restkravet på kontrakten i købers dødsbo, såfremt der ikke foreligger misligholdelse af kontrakten på det tidspunkt, hvor køber afgår ved døden.

Kreditgivers interesser i den pågældende sag blev varetaget af advokat Tanja Stougaard. Du kan kontakte Tanja for eventuelle spørgsmål til afgørelsen eller til håndtering af tvister med bobestyrere.

 

 

---