Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny lovgivning forpligter arbejdsgivere til at have en politik om elektroniske cigaretter

Bird & Bird
07/06/2016
Ny lovgivning forpligter arbejdsgivere til at have en politik om elektroniske cigaretter
Ny lov om elektroniske cigaretter
Den 7. juni 2016 træder den nye lov om elektroniske cigaretter i kraft. Loven indeholder en række forskellige bestemmelser om elektroniske cigaretter, herunder regler om markedsføring og kvalitet.



Loven indeholder dog også en forpligtelse for arbejdsgiveren til at udarbejde en skriftlig politik for anvendelse af elektroniske cigaretter.

Arbejdsgiverens politik om elektroniske cigaretter skal være tilgængelig for medarbejderne og skal som minimum indeholde oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvor der må anvendes elektroniske cigaretter. Manglende overholdelse af denne bestemmelse kan udløse en bøde. Det er Arbejdstilsynet, der varetager tilsynet med overholdelse af bestemmelsen.

Modsat rygeloven indeholder den nye lov om elektroniske cigaretter ingen generel bestemmelse om, at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter indendørs på arbejdspladser. Der er dog forbud mod at anvende elektroniske cigaretter visse steder, så som f.eks. institutioner og lignende, der har optaget børn og unge under 18 år, og i kollektive transportmidler. De arbejdspladser der er omfattet af forbudsbestemmelsen, er ikke forpligtet til at udarbejde en politik om elektroniske cigaretter.

Med den nye lov om elektroniske cigaretter er det således stadigvæk i de fleste tilfælde op til den enkelte arbejdsgiver at beslutte, om elektroniske cigaretter skal tillades på arbejdspladsen eller ej, herunder i hvilke lokaler/områder m.v.

Det bemærkes, at rygeloven tillige indeholder en forpligtelse for den enkelte arbejdsgiver til at udarbejde en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere. Denne rygepolitik skal som minimum indeholde oplysninger om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen samt oplysninger om konsekvenserne af overtrædelse af arbejdspladsens rygepolitik.

Bird & Birds kommentar
Bird & Bird anbefaler, at virksomheder for at overholde den nye lov om elektroniske cigaretter får udarbejdet en politik om anvendelse af elektroniske cigaretter inden lovens ikrafttræden. Dette kan gøres ved at udarbejde en tilføjelse i personalehåndbogens allerede eksisterende vilkår om rygepolitik.

Endelig skal det bemærkes, at den nye lov om elektroniske cigaretter ikke – modsat rygeloven – indeholder en forpligtelse for arbejdsgiveren til at oplyse om konsekvenserne af overtrædelse af politikken. Bird & Bird anbefaler dog, at politikken alligevel udarbejdes således, at den angiver, hvad konsekvenserne ved overtrædelse af politikken er. Dette anbefales, da det kan have betydning ved en saglighedsvurdering af en eventuel efterfølgende opsigelse grundet manglende overholdelse af politikken.






 

[one_third]




 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
International arbejdskraft - klare anbefalinger
International arbejdskraft - klare anbefalinger
01/07/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Tidsregistrering - er I klar?
Tidsregistrering - er I klar?
19/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kommune var for langsom
Kommune var for langsom
21/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Skat og brug af udenlandsk arbejdskraft
Skat og brug af udenlandsk arbejdskraft
21/06/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
20/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Nye regler for udenlandsk arbejdskraft vedtaget
Nye regler for udenlandsk arbejdskraft vedtaget
24/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted