Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny EU-Dom: Add-ons i medieafspiller kan føre til krænkelser af ophavs­rettigheder

Udgivet af
I en ny dom tager EU-Domstolen stilling til medieafspilleres rolle i forbindelse med krænkelse af ophavsrettigheder. En medieafspiller, der i sig selv ikke er en krænkende platform, kan – med de rette tilføjelsesprogrammer – gøre brugeren i stand til ulovligt at streame beskyttet materiale, og dermed være i strid med EU-retten.


Sagen kort


Hollænderen Jack Wullems havde lavet en mediaplayer, der blev markedsført under navnet "filmspeler". Filmspeler er en fysisk boks, der forbinder brugerens tv med internettet. På filmspeler er der blandt andet præinstalleret et open source-program, som via et interface gør det muligt at åbne hyperlinks, der specifikt henviser til websteder, hvor beskyttede værker stilles til rådighed uden rettighedshavernes tilladelse.

En hollandsk sammenslutning af rettighedshavere, "Stichting Brein", gik herefter rettens vej for at få nedlagt forbud mod filmspeler, som de mente var medvirkende til at krænke medlemmernes rettigheder.

Den hollandske Rechtbank Midden-Nederland (første instans domstol) forelagde spørgsmål for EU-Domstolen, der skulle vurdere, om filmspeler alene var en almindelig mediaplayer, eller om den – og de præinstallerede programmer – gjorde det muligt at foretage ulovlig streaming af beskyttet materiale. EU-Domstolen kom frem til, at sidstnævnte var tilfældet.


Hvad er nyt?


Normalt betragtes mediaplayere ikke som værende krænkende i sig selv, ligesom et fjernsyn eller et stereoanlæg ikke gør det, uanset at disse kan bruges til ulovligt at afspille eller streame ophavsretsbeskyttet materiale. Dette udgangspunkt er stadig gældende, da det i dommen er den direkte adgang til beskyttet materiale, via de præinstallerede programmer, der får EU-Domstolen til at mene, at filmspeler gør ophavsretligt beskyttet materiale tilgængeligt uden rettighedshaverens samtykke.

EU-Domstolen lægger i den forbindelse også vægt på, at der ved salg og markedsføring af filmspeler blev gjort opmærksom på, at afspilleren havde de nævnte programmer installeret som standard, og at det derfor var muligt at se beskyttet materiale uden tilladelse.

Da der er tale om en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, vil det være op til den Rechtbank Midden-Nederland at afsige den endelige dom.

Læs EU-Domstolens dom her.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
31/08/2026
IT-ret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted