Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nu bliver det igen muligt at få tilskud til modernisering af slagtesvinestalde

Kromann Reumert
17/02/2020
Nu bliver det igen muligt at få tilskud til modernisering af slagtesvinestalde
Kromann Reumert logo
Endelig kommer den nye tilskudsordning til modernisering af slagtesvinestalde, som finansloven for 2019 lagde op til. Den er p.t. ved at blive vedtaget og forventes at træde i kraft den 3. marts 2020, hvor der også forventes at blive åbnet op for ansøgninger, som skal være indsendt inden den 5. maj 2020. I denne nyhed giver vi et overblik over, hvad du ifølge et udkast til den nye tilskudsordning kan søge om tilskud til.



Hvad er formålet med den nye tilskudsordning?


Formålet er primært, at der skal bygges nye slagtesvinestalde og tilbygninger for at reducere ammoniak- og klimagasudledningen fra slagtesvinestalde. Den nye tilskudsordning skal også være med til at styrke landbrugsbedrifternes levedygtighed, produktivitet samt ressourceeffektivitet.

Der afsættes denne gang 85 millioner kroner til ordningen, hvilket er mindre end halvdelen af budgettet for 2016-tilskudsordningen. De 85 millioner kroner skal fordeles med 51 millioner kroner til nye projekter og 34 millioner kroner til tilbygninger.


Hvilke projekter gives der tilskud til?


Der kan søges om tilskud til projekter, som medfører:

  • en investering i en opførelse af nye selvstændige staldanlæg til slagtesvin eller tilbygning af slagtesvinestald til eksisterende staldanlæg til svin

  • en investering i en eller flere godkendte miljøteknologier, f.eks. visse gylleforsuringsanlæg og luftrensningsanlæg, så miljø- og klimapåvirkningen reduceres. De projekter, som formindsker den miljømæssige belastning mest i forhold til tilskudskroner, vil generelt blive prioriteret.


Dit projekt skal blandt andet leve op til følgende krav for, at du kan få tilskud:

  • Der skal minimum være frit tilgængeligt gulvareal på 0,65 m2 pr. slagtesvin.

  • Du skal eje investeringerne, dvs. at der ikke kan opnås tilskud til at leje eller lease udstyr.

  • Investeringerne skal være nye, dvs. at der ikke kan opnås tilskud til at investere i brugt udstyr og materiel.

  • Projektet skal samlet koste mellem 300.000 kroner - 35 millioner kroner. Der må ikke tidligere være givet tilskud til projektet, heller ikke via andre ordninger fra Landbrugsstyrelsen.



Hvem kan søge om tilskud?


Du skal som ansøger desuden leve op til blandt andre følgende krav for at kunne få tilskud:

  • Du skal have et CVR-nr.

  • Dit CVR-nr. skal eje eller forpagte en jordbrugsbedrift, dvs. en landbrugsaktivitet i form af produktion, avl eller dyrkning af jordbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål.

  • Projektet skal etableres på jordbrugsbedriften.

  • Din virksomhed (det pågældende CVR-nr.) skal have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer.


Der kan kun indsendes én ansøgning pr. CVR-nr.

Læs om de andre krav i udkastet til bekendtgørelsen

Du kan som udgangspunkt få et tilskud på 20 % af tilskudsgrundlaget
Som udgangspunkt udgør tilskuddet 20 % af projektets "standardomkostninger" for både staldbyggeriet og miljøteknologier, men hvis projektet indeholder teknologi til gylleforsuring, kan tilskuddet øges til 25 %.

Standardomkostningerne fastsættes i et katalog over standardpriser. F.eks. er standardomkostningen for byggeomkostninger til en traditionel stald ved nyopførelse 5.000 kroner pr. m2 netto produktionsareal, mens den for inventar såsom elinstallation og ventilation er 600 kr. pr. m2 netto produktionsareal.

Hvis du overvejer at modernisere din svinestald, bør du allerede nu være opmærksom på udkastet til den nye bekendtgørelse, så du kan indrette dig og dit projekt efter det. Inden du søger om tilskud, bør du være klar over de mange krav.

Tilskudsordningen forventes at træde i kraft den 3. marts 2020 samtidig med, at ansøgningsperioden begynder. Ansøgningsfristen udløber den 5. maj 2020, så du skal holde dig til, hvis du vil med på vognen.

Læs udkastet til vejledningen til den nye tilskudsordning 



 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Østre Landsret skærper bøde for reklamer med alkohol over for børn og unge
Østre Landsret skærper bøde for reklamer med alkohol over for børn og unge
27/09/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Nye blanketkrav ved byretterne i sager om flykompensation
Nye blanketkrav ved byretterne i sager om flykompensation
01/10/2024
Øvrige, Forsikring og erstatning
Opfordring til tagging ulovligt i Danmark
Opfordring til tagging ulovligt i Danmark
23/10/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Parkeringsselskab har opkrævet rykkergebyrer uden dokumentation for, at rykkerbreve faktisk kom frem
Parkeringsselskab har opkrævet rykkergebyrer uden dokumentation for, at rykkerbreve faktisk kom frem
30/10/2024
Insolvens og rekonstruktion, Øvrige
Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
04/11/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Lang forsinkelse i horisonten
Lang forsinkelse i horisonten
06/11/2024
Transportret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted