Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Norges Datatilsyn fravælger Facebook

Kromann Reumert
05/11/2021
Norges Datatilsyn fravælger Facebook
Kromann Reumert logo
Datatilsynet i Norge har foretaget en vurdering af de konsekvenser, som brugen af Facebook indebærer for de registreredes rettigheder, og har derefter fravalgt en virksomhedsside på det sociale medie.

Sagen kort

Datatilsynet i Norge besluttede fornylig at lave en grundig vurdering af de databeskyttelsesretlige konsekvenser ved at have en separat virksomhedsside på Facebook. Beslutningen om at vurdere brugen af Facebook blev truffet i forlængelse af, at tilsynsmyndigheden overvejede at oprette en virksomhedsside på Facebook som led i deres kommunikationsarbejde.


Datatilsynet havde ved hjælp af risikovurderinger og en konsekvensanalyse (DPIA) udarbejdet en rapport om brugen af Facebook og de konsekvenser, det ville medføre for de registrerede. Udgangspunktet for rapporten var tilsynsmyndighedens egen brug af mediet som kommunikationsredskab og altså ikke en generel vurdering af lovligheden ved virksomheders benyttelse af Facebook. Datatilsynets rolle i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har således været som organisation og ikke som tilsynsmyndighed.


På baggrund af risikovurderingerne og DPIA konkluderede Datatilsynet, at brugen af Facebook ville indebærer en høj risiko for brugernes rettigheder og friheder, og at Datatilsynet ved at have en virksomhedsside på Facebook ikke ville kunne opfylde alle betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 26 om fælles dataansvar. Datatilsynet udtalte, at aftalen mellem Facebook og tilsynet var mangelfuld, fordi tilsynsmyndigheden ikke kunne svare på, hvilke personoplysninger der gemmes om brugere, der besøger eller "liker" Facebook-siden. Tilsynsmyndigheden udtalte også, at Facebook ikke gav tilstrækkelige garantier for, at det sociale medie havde indarbejdet databeskyttelse gennem design og standardindstillinger.


På den baggrund traf det norske Datatilsyn beslutning om at fravælge brugen af Facebook i deres kommunikationsarbejde.


Vores bemærkninger

Vi er ikke bekendt med, at andre tilsynsmyndigheder har foretaget en databeskyttelsesretlig vurdering af konsekvenserne ved at have en virksomhedsside på Facebook.


Selvom det norske Datatilsyn fremhæver, at deres rolle i udarbejdelsen udelukkende har været som dataansvarlig, og ikke som tilsynsmyndighed, er rapporten alligevel interessant, hvilket også fremhæves af tilsynsmyndigheden. Alle virksomheder, som har eller ønsker at oprette en side på Facebook, bør udarbejde en risikovurdering. I den forbindelse kan det være nyttigt at hente inspiration i de grundige vurderinger, der er foretaget af den norske tilsynsmyndighed.


Læs nyheden fra den norske tilsynsmyndighed: Datatilsynet velger å ikke bruke Facebook.


Læs risikovurderingen: Risikovurdering.pdf

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
EU-Domstolen slår fast: Koncernens omsætning kan afgøre bødens størrelse efter GDPR
EU-Domstolen slår fast: Koncernens omsætning kan afgøre bødens størrelse efter GDPR
02/06/2025
Persondata
Fælles erklæring fra de nordiske datatilsyns møde i Thorshavn
Fælles erklæring fra de nordiske datatilsyns møde i Thorshavn
27/05/2025
Persondata
Bruger din virksomhed cookies?
Bruger din virksomhed cookies?
04/06/2025
Persondata, Compliance
EDPB og EDPS drøfter fælles udtalelse om EU-Kommissionens forslag
EDPB og EDPS drøfter fælles udtalelse om EU-Kommissionens forslag
16/06/2025
Persondata
Revideret og udbygget information om databeskyttelsesrådgivere (DPO’er)
Revideret og udbygget information om databeskyttelsesrådgivere (DPO’er)
20/06/2025
Persondata, Compliance
Datatilsynet offentliggør årsberetning for 2024
Datatilsynet offentliggør årsberetning for 2024
27/06/2025
Persondata, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted