Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Netneutralitet får et stort rygstød i USA

Udgivet af
The Court of Appeals i Washington DC har i en sag dømt til fordel for den amerikanske telemyndighed FCC’s indførsel af netneutralitet i USA. Afgørelsen er en vigtig sejr for FCC og andre fortalere for netneutralitet, mens internetudbydere på den anden side allerede har proklameret, at sagen vil blive anket til den amerikanske højesteret.

Som tidligere omtalt i vores nyhedsbrev her har en kamp mellem FCC og internetudbydere raset i USA. Kampen drejer sig om, hvorvidt internetudbydere må behandle internettrafik forskelligt ved eksempelvis at opprioritere internettrafik til udvalgte internettjenester mod betaling. Court of Appeals har nu bekræftet, at FCC var berettiget til at indføre et nyt regelsæt, som påbyder internetudbydere at behandle al internettrafik lige. Reglerne trådte i kraft den 12. juni 2015.


INTERNETTETS BETYDNING FOR KOMMUNIKATION OG INFORMATION


Kernen i tvisten var, om internettet kunne inddrages under FCC's kompetence. Domstolen anførte, at internettet i dag er en vital platform for kommunikation og information for forbrugere, og at reguleringen skal afspejle dette. På denne baggrund fandt domstolen, at FCC's klassificering var korrekt, og at reguleringen er lovlig. Endelig slog domstolen fast, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder såvel kablede internetforbindelser som mobile internetforbindelser, idet forbrugernes mobile enheder automatisk skifter mellem kablede forbindelser (via WiFi) og trådløse forbindelser (3G mv.), uden at brugeren mærker det.


INTERNETUDBYDERNE FORTSÆTTER KAMPEN


Konsekvensen af dommen er, at internetudbyderne skal respektere FCC's regelsæt om netneutralitet, der indebærer, at internetudbyderne ikke må forskelsbehandle internettrafik ved eksempelvis at oprette ”motorveje” med højere internethastighed til nogle internettjenester (eksempelvis YouTube eller Netflix) der kan/vil betale mere end andre.

De amerikanske internetudbydere har varslet, at domstolens afgørelse bliver anket til den amerikanske højesteret. Det forventes, at internetudbyderne får godkendelse til at indbringe sagen for den amerikanske højesteret. Lovligheden af FCC's regelsæt er derfor ikke endeligt afgjort endnu, men indtil videre står princippet om netneutraliteten ved magt


NETNEUTRALITET I FORHOLD TIL ZERO RATING


En del af netneutralitetsdebatten angår såkaldt zero rating, hvor internetudbydere kan undtage visse internettjenester eller applikationer fra kundernes dataforbrug, så visse internettjenester ikke indgår i deres kunders månedlige dataforbrug, hvorimod internettjenester fra konkurrenter er inkluderet i dataforbruget.

FCC's regelsæt om netneutralitet indeholder ikke specifikke regler om zero rating, men fokus på zero rating i USA øges. Flere end 100.000 forbrugere kræver, at FCC griber ind over for zero rating, og FCC har udtalt, at der er behov for yderligere regulering på området.







Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
31/08/2026
IT-ret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted