Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Mor til handicappet barn blev indirekte forskelsbehandlet

IUNO
12/03/2015
Mor til handicappet barn blev indirekte forskelsbehandlet


En dagplejer var fraværende fra sit job i en længere periode, hvor hun hjalp og plejede sin syge søn, som var diagnosticeret med Aspergers syndrom. Dagplejeren startede plejeorloven den 1. marts 2009.


Tre måneder senere valgte kommunen, hvor dagplejeren var ansat, at afskedige dagplejeren som led i en nedskæringsrunde. Kommunen begrundede afskedigelsen med, at det var pædagogisk uforsvarligt at flytte børn fra én dagplejer til en anden ukendt dagplejer, og at valget faldt på den pågældende dagplejer, fordi hun havde været fraværende i en længere periode.

Kvinden mente imidlertid, at hun var beskyttet af forskelsbehandlingsloven, fordi hun var på orlov for at passe sit handicappede barn, og hun mente dermed, at afskedigelsen var udtryk for ulovlig forskelsbehandling.

Forskel på direkte og indirekte forskelsbehandling
Der findes to typer forskelsbehandling, nemlig direkte og indirekte. Direkte forskelsbehandling gælder i de tilfælde, hvor en person behandles ringere på grund af eksempelvis et handicap. I ovennævnte tilfælde ville der være tale om direkte forskelsbehandling, hvis kommunen havde begrundet fyringen med, at dagplejeren havde et barn, der var handicappet. Direkte forskelsbehandling er altid ulovligligt.

Indirekte forskelsbehandling gælder, når man ud fra et umiddelbart neutralt kriterium stiller en medarbejder, der eksempelvis er handicappet, ringere end de andre medarbejdere. Indirekte forskelsbehandling er som udgangspunkt ulovligt, med mindre forskelsbehandlingen kan begrundes objektivt i et sagligt formål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt.

Landsretten: Dagplejeren blev indirekte forskelsbehandlet
Landsretten fandt, at dagplejeren blev udsat for indirekte forskelsbehandling, fordi fyringen var begrundet i hendes fravær, og da hendes fravær skyldtes sønnens handicap. Kommunen kunne ikke godtgøre, at der lå en saglig og objektiv årsag til grund for, at valget faldt på den pågældende dagplejer.En dagplejer blev afskediget, mens hun var på orlov for at passe sin handicappede søn. Østre Landsret mente, at der var tale om indirekte forskelsbehandling og tilkendte dagplejeren en kompensation på 300.000 kroner.

Landsretten mente derfor, at der var sket ulovlig forskelsbehandling, og dagplejeren blev tilkendt en godtgørelse på lidt over 300.000 kroner.

IUNO mener
EU-domstolen har i en tidligere sag om direkte forskelsbehandling slået fast, at det er ulovlig forskelsbehandling, når en medarbejder bliver behandlet ringere end andre ansatte, fordi medarbejderen har et barn med et handicap og selv står for hovedparten af plejen. Den nye dom fra Østre Landsret viser, at dette også er tilfældet, når der er tale om indirekte forskelsbehandling.

IUNO anbefaler, at man altid er opmærksom på reglerne om forskels- og ligebehandling i forbindelse med afskedigelser og fyringsrunder. Sagen her viser, at man i nogle tilfælde også skal tage hensyn til, om medarbejderen har familiemedlemmer, som er omfattet af beskyttelsesreglerne.

[Østre Landsrets dom af 26. februar 2015 – Sag B-1966-13]


 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
24/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde
Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde
28/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling
Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling
02/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
05/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid
Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid
09/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted