Milliongæld var delvist forældet, da skyldners e-mail ikke afbrød forældelsen

Østre Landsret skulle for nylig tage stilling til anvendelsesområdet for forældelseslovens § 15 vedrørende en skyldners afbrydelse af forældelse enten udtrykkeligt eller ved sin handlemåde. Afgørende for rettens vurdering var, om skyldneren ved en e-mail havde erkendt sin gældsforpligtelse ved at oplyse Finansiel Stabilitet om sin manglende betalingsevne. I modsætning til fogedretten, fandt landsretten, at skyldner med sin e-mail ikke havde ladet fordringshaveren have en berettiget forventning om, at skyldner erkendte gælden. Gældsbrevene – og dermed kravet – var derfor delvist forældet på tidspunktet for indledningen af fogedsagerne.

Finansiel Stabilitet anmodede den 18. december 2018 fogedretten om at tvangsfuldbyrde fire gældsbreve, da skyldner havde forsømt at efterkomme en opsigelse af gældsbrevene af 18. april 2009 til fuld og endelig indfrielse. Gælden skulle i henhold til gældsbrevene oprindeligt afdrages kvartalsvis, men skyldner havde aldrig formået at efterkomme sin betalingspligt, hvilket gav anledning til Finansiel Stabilitets opsigelse.

Under den samlede behandling af sagerne ved fogedretten gjorde skyldner gældende, at gældsbrevene var forældet med henvisning til, at disse var underskrevet i henholdsvis 2007 og 2008 og tvangsfuldbyrdelsen først indledt ultimo 2018. Gælden udgjorde samlet mere end 189 mio. kr.

Finansiel Stabilitet afviste, at der var indtrådt forældelse med henvisning til, at Finansiel Stabilitet den 13. april 2018 havde rykket skyldner for betaling samt opfordret skyldner til at underskrive en skylderklæring. Skyldner hverken betalte eller returnerede skylderklæringen i underskrevet stand. Derimod svarede skyldner ved e-mail af 16. april 2018, at han ikke var i stand til hverken helt eller delvist at honorere kravet.

Centralt for Finansiel Stabilitets argumentation under sagen var netop denne e-mail fra skyldner, der efter Finansiel Stabilitets opfattelse måtte sidestilles med en stiltiende skylderkendelse, der afbrød forældelsesfristen i medfør af forældelseslovens § 15.

Heroverfor gjorde skyldner gældende, at e-mailen af 16. april 2018 ikke kunne sidestilles med en skylderkendelse, men at der alene var tale om en oplysning om skyldners manglende betalingsevne, der ikke burde havde givet Finansiel Stabilitet anledning til at tro, at det ikke var nødvendigt at forfølge kravet.

Fogedretten tilsluttede sig Finansiel Stabilitets synspunkter og tillod, at gældsbrevene blev fremmet. Skyldner kærede fogedrettens afgørelse til landsretten.


Østre Landsrets kendelse 

Modsat fogedretten fandt Østre Landsret, at dele af gælden var forældet. Landsretten fandt ikke, at skyldners e-mail af 16. april 2018 kunne sidestilles med en fristafbrydende skylderkendelse efter forældelseslovens § 15. I sin begrundelse henviste landsretten til, at opgørelsen af de enkelte engagementer, herunder rentetilskrivningen, ikke var nærmere beskrevet i Finansiel Stabilitets brev til skyldner, ligesom skyldner ikke reagerede på den vedlagte skylderklæring, selvom Finansiel Stabilitet udtrykkeligt havde opfordret skyldner til at anerkende gælden.

Østre Landsret fandt dog, at forældelsesfristen skulle regnes fra henholdsvis tidspunktet for gældens kvartalsvise forfald for de ydelser, der forfaldt forud for opsigelsen den 18. april 2009. For de afdrag, der i henhold til betalingsplanen forfaldt til betaling efter den 18. april 2009, løb den 10-årige forældelsesfrist fra denne dag.

Således var ikke-betalte ydelser, der forfaldt til betaling før den 18. december 2008 (fogedrekvisitionerne var indleveret til fogedretten den 18. december 2018) forældet.


Bech-Bruuns kommentar

Dommen er udtryk for, at der skal mere til end passive besvarelser af henvendelser, før afbrydelse af forældelsen kan ske i medfør af forældelseslovens § 15. I den konkrete sag var skyldners svar på Finansiel Stabilitets henvendelse ikke i sig selv – og efter omstændighederne – tilstrækkelig til, at forældelsen blev afbrudt. Derimod kan en skyldner ved sin passivitet fortabe retten til at gøre indsigelse mod et krav, men en sådan passivitet indebærer ikke samtidig, at der løber en ny forældelsesfrist, som er tilfældet efter forældelseslovens § 15.