Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

#Metoo lovforslag på vej: Større godtgørelse for seksuel chikane

#Metoo lovforslag på vej: Større godtgørelse for seksuel chikane


Beskæftigelsesministeriet har sendt et udkast til et lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven i ekstern høring. Lovforslaget vil sætte større fokus på seksuel chikane på arbejdspladsen og blandt andet hæve godtgørelsesniveauet i denne type sager.


Siden efteråret 2017 har #MeToo-bevægelsen sat fokus på seksuel chikane i underholdnings- og mediebranchen, men også på almindelige arbejdspladser. Regeringen fremsatte derfor i starten af året en Perspektiv- og Handlingsplan for Ligestilling 2018. Lovforslaget udmønter initiativerne i denne handlingsplan og har til formål at bekæmpe seksuel chikane på arbejdspladser.


Øget fokus på forbuddet mod seksuel chikane


Seksuel chikane er allerede i dag forbudt ifølge ligebehandlingsloven, fordi det sidestilles med forskelsbehandling på grund af køn. Lovforslaget vil dog tydeliggøre det eksisterende forbud ved at styrke koblingen mellem forbuddet og arbejdsgiverens pligt til at give mænd og kvinder lige arbejdsvilkår. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse, der udtrykkeligt angiver, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel chikane. Dette er allerede fastslået i retspraksis, men med bestemmelsen kommer det til at fremgå direkte af loven.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, kan der fremover ikke lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen ved vurderingen af, om der er tale om seksuel chikane. Dette har domstolene tidligere lagt vægt på, men lovforslaget bemærker, at omgangstonen på en arbejdsplads ikke er den enkelte medarbejders valg og derfor ikke bør indgå i vurderingen af, om en given adfærd udgør seksuel chikane.


Forhøjelse af godtgørelsesniveauet


Lovforslaget forhøjer også godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at der ved fastsættelse af godtgørelsen kan lægges vægt på, at forbuddet mod seksuel chikane er overtrådt. Mere konkret foreslås det, at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane forhøjes med 1/3 i forhold til det nuværende niveau på ca. 25.000 kr. Fremover skal der desuden tages højde for den almindelige løn- og prisudvikling i samfundet ved fastsættelse af godtgørelsen.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil ændringerne træde i kraft den 1. januar 2019. Det forhøjede godtgørelsesniveau finder dog kun anvendelse på overtrædelser, der er begået efter denne dato.


IUNO mener


Lovforslaget vil skærpe beskyttelsen mod seksuel chikane på arbejdspladsen.

Det følger allerede af retspraksis, at virksomheder skal sikre et sexchikanefrit arbejdsmiljø, men lovforslagets bemærkningerne om, at der fremover ikke må lægges vægt på omgangstonen i virksomheden i sager om seksuel chikane, er en ændring i forhold til nuværende praksis.

Hvis virksomhederne vil undgå sager om seksuel chikane på arbejdspladsen, handler det i høj grad om at få skabt den rigtige kultur på arbejdspladsen. Det kan virksomhederne gøre ved at lave politikker for, hvordan medarbejderne skal opføre sig på arbejdspladsen, og hvad man skal gøre, hvis man som medarbejder bliver udsat for seksuel chikane – eller oplever at andre gør det. Virksomhederne bør desuden sikre sig, at alle medarbejdere er bekendt med politikkerne og sørge for, at de modtager træning heri.

IUNO hjælper gerne virksomheder med råd og vejledning til, hvordan man kan arbejde proaktivt med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Vi følger udkastet til lovforslaget tæt og vender tilbage, når der er nyt i sagen.

[Beskæftigelsesministeriets udkast til ”Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.”]

 









Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
03/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025 i et ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv
Regeringens lovprogram 2024/2025 i et ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv
03/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Borgere havde ret til indsigt i navn på utilsigtet modtager
Borgere havde ret til indsigt i navn på utilsigtet modtager
07/10/2024
Persondata
Den (u)frie bevægelighed for tredjelandsstatsborgere
Den (u)frie bevægelighed for tredjelandsstatsborgere
07/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Datatilsynet giver alvorlig kritik, påbud og advarsel i sagen om Dansk Retursystem pant-app
Datatilsynet giver alvorlig kritik, påbud og advarsel i sagen om Dansk Retursystem pant-app
I går
Persondata
Lovforslag om skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark fremsat
Lovforslag om skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark fremsat
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted