Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Mere end 48-timers arbejdsuge førte ikke til erstatningsansvar for psykisk lidelse

Horten
21/06/2017
Mere end 48-timers arbejdsuge førte ikke til erstatningsansvar for psykisk lidelse


I en nyligt afsagt dom fastslår Højesteret, at en arbejdsgiver ikke var erstatningsansvarlig for en medarbejders udvikling af en stressrelateret psykisk lidelse som følge af en høj arbejdsbyrde på over 48 timer om ugen. Arbejdsgiveren havde ifølge Højesteret ikke haft anledning til at antage, at den høje arbejdsbyrde ville medføre den stressudløste lidelse.





En medarbejder i Forsvarsministeriets Personalestyrelse havde over en længere periode været udsat for et betydeligt arbejdspres som følge af en kollegas udstationering og omstruktureringer i organisationen. Medarbejderen havde i en periode på i hvert fald fire måneder arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit.

Som følge heraf udviklede medarbejderen bl.a. søvnproblemer, træthed og nedsat funktionsevne. En psykolog udtalte i den forbindelse, at medarbejderen som følge af den hårde arbejdsbelastning havde en så nedsat erhvervsdygtighed og almindelig funktion, at vedkommende i lang tid fremover ikke ville være i stand til at varetage et almindeligt arbejde.

Medarbejderen blev sygemeldt og rettede efterfølgende krav mod arbejdsgiveren for svie- og smertegodtgørelse med henvisning til, at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig for udviklingen af hendes psykiske lidelse.


Højesteret: Arbejde over 48-timer ugentligt kan ikke i sig selv begrunde erstatningsansvar


Der var i sagen enighed om, at medarbejderen i en længere periode havde været udsat for en betydelig arbejdsmæssig belastning, og at hun i en periode på fire måneder arbejdede mere end 48 timer om ugen.

Højesteret udtalte dog, at det ikke i sig selv kunne begrunde erstatningsansvar for arbejdsgiveren, at medarbejderen i en periode har arbejdet mere end 48 timer pr. uge i gennemsnit – og dermed mere end den maksimalt tilladte arbejdstid i medfør af arbejdstidsreglerne.

Selvom det var ubestridt, at medarbejderens høje arbejdsbyrde kunne have udløst den psykiske reaktion, havde medarbejderen aldrig givet udtryk for, at hun ikke kunne løse opgaverne, eller at hendes arbejdsbyrde var for høj. Højesteret fandt derfor ikke, at arbejdsgiveren havde haft anledning til at antage, at der var behov for at lette hendes arbejdsbyrde. Arbejdsgiveren havde derfor ikke handlet ansvarspådragende og blev frifundet.


Er tilpasningsreaktion en erhvervssygdom? 


Medarbejderen havde også anlagt sag mod Ankestyrelsen med påstand om, at Ankestyrelsen enten skulle anerkende, at medarbejderens psykiske lidelse – en tilpasningsreaktion – var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Tilpasningsreaktion er ikke anført på erhvervssygdomsbetegnelsen og skal derfor konkret anerkendes som en erhvervssygdom af Erhvervssygdomsudvalget. Ankestyrelsen havde dog afvist at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, idet Ankestyrelsen ikke mente, at der var mulighed for, at en forelæggelse ville kunne føre til anerkendelse af tilpasningsreaktionen.

Højesteret fandt dog, at tilpasningsreaktionen muligvis kunne anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven og hjemviste derfor afgørelsen til fornyet bedømmelse hos Ankestyrelsen, der blev pålagt at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.


Horten bemærker


Det er interessant, at Højesteret fastslår, at overtrædelse af arbejdstidsreglerne ikke i sig selv er ansvarspådragende for en arbejdsgiver. Det havde afgørende betydning, at medarbejderen fremstod robust og villig til at påtage sig merarbejde, og at hun ikke på noget tidspunkt have givet udtryk for, at hun ikke kunne løse opgaverne. Arbejdsgiveren havde derfor ikke haft anledning til at antage, at den høje arbejdsbyrde var mere, end hun kunne magte. Hvis situationen havde været anderledes, og medarbejderen havde givet udtryk for, at arbejdspresset var for stort, kan det ikke udelukkes, at arbejdsgiveren var ifaldet ansvar.

Det skal bemærkes, at det alene var det erstatningsretlige spørgsmål og ikke spørgsmålet om overtrædelse af arbejdstidsloven, som blev behandlet i sagen.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination
24/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
Generaladvokaten: Manglende meddelelse om kollektive afskedigelser til den relevante myndighed medfører, at opsigelserne ikke har fået virkning
31/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse
02/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
Højesteret: Ingen lønmodtagerstatus for forælder, der fungerede som støtteperson for voksen søn
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt
10/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted