Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Let overskuelig guide til international franchiselovgivning

NJORD Law Firm
02/06/2017
Let overskuelig guide til international franchiselovgivning

Franchiselovgivningen kan være kompliceret og varierer ofte på tværs af landegrænser. Den seneste udgave af International Franchise Handbook giver dig et opdateret overblik over 31 landes lokale franchiselovgivning.


I Danmark er der ikke nogen juridisk definition af en ”franchise”, og området reguleres heller ikke af én specifik lov. Det betyder, at parterne frit kan bestemme, hvad deres aftale skal indeholde. En dansk franchiseaftale er dog overordnet reguleret af ufravigelige danske regler, såsom markedsføringsloven, produktansvarsloven, konkurrenceloven m.v.


Få overblik over dansk regulering af franchising.


Til sammenligning har de fleste europæiske lande lovgivning, som specifikt er rettet mod franchising. Den  regulerer blandt andet, hvilken type information et franchisingselskab er forpligtet til at udlevere til en franchisetager, før aftalen indgås.

Hvert land har dog også supplerende lovgivning, som regulerer området. Inden du etablerer en franchise i udlandet, bør du derfor kende de lokale regler for:

  • Selskabsret – forretningsenhed

  • Forbrugerbeskyttelseslovgivning – franchisetager eller kunde?

  • Konkurrenceret

  • Ansættelsesretlige aspekter

  • Handelsagentloven

  • Skat – hvordan beskattes udenlandske virksomheder og personer i de respektive lande?

  • Immaterielle rettigheder – varemærker, copyright, patenter m.v.

  • Oplysninger forud for salg/information forud for aftaleindgåelse

  • Juridiske restriktioner der påvirker franchiseaftaler

  • Franchiseafgift

  • Fortrolighedsklausuler

  • Ophævelse og overdragelse af franchiseaftaler

  • Konfliktløsning og gældende lovgivning


I NJORD rådgiver vi løbende om både nationale og internationale franchisingsystemer. Adskillige af vores advokater har deltaget i større og mindre franchisingprojekter og andre lovgivningsprocesser, og vi har et specialiseret kendskab til alle aspekter inden for franchising.

Vi har derfor bidraget til 2017-udgaven af International Franchise Handbook, der er et overblik over 31 landes lokale franchiselovgivning: Download International Franchise Handbook her (pdf)

International Franchise Handbook er en samlet oversigt over 31 landes lokale franchiselovgivning. Flere end 30 advokatfirmaer og adskillige advokater har bidraget til oversigten med deres viden, som nu foreligger i anden udgave. Oversigten er samlet og udgivet af DWF Germany.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted