Artikel
Lavere overenskomstmæssig aflønning af medarbejder under 25 år var ikke ulovlig forskelsbehandling på grund af alder
Kromann Reumert
11/10/2015
Medarbejdere på en servicestation blev aflønnet forskelligt i medfør af den gældende overenskomst alt efter, om de var over eller under 25 år, når de fulgte en SU-berettiget uddannelse. Sø- og Handelsretten fandt imidlertid ikke, at der var tale om ulovlig aldersdiskrimination, da aldersgrænsen var fastsat i den kollektive overenskomst, og da aldersgrænsen var objektivt begrundet i et legitimt formål, og proportionalitetsprincippet var overholdt.
(Sø- og Handelsrettens dom af 18. juni 2015)
Forskelsbehandlingsloven beskytter som udgangspunkt såvel unge som ældre medarbejdere mod forskelsbehandling grundet alder. En undtagelse hertil følger dog af forskelsbehandlingslovens § 5a, stk. 3, idet gældende bestemmelser i kollektive overenskomster, der fastsætter aldersgrænser, kan opretholdes, hvis de er objektivt begrundede i et legitimt formål, og hvis proportionalitetsprincippet overholdes. Spørgsmålet i nærværende sag var, om den overenskomstmæssige aflønning af en yngre ansat på en servicestation var forskelsbehandling og i så fald, om forskelsbehandlingen kunne opretholdes i medfør af undtagelsesbestemmelsen i forskelsbehandlingsloven.
SAGEN KORT
Sagen omhandlede en ung medarbejder som mellem sine studier arbejdede på en servicestation. Ansættelsesforholdet var omfattet af en "Servicestationsoverenskomst" indgået mellem Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening og HK/Danmark.
I medfør af overenskomsten modtog medarbejdere under uddannelse i aldersgruppen 18 til 25 år et reduceret tillæg for arbejde på særlige tidspunkter og ingen servicestationstillæg i modsætning til medarbejdere over 25 år, som også fulgte en SU-berettiget uddannelse.
HK/Danmark gjorde på vegne af medarbejderen gældende, at medarbejderen under sin ansættelse blev aflønnet ringere end medarbejdere over 25 år, som var i en tilsvarende uddannelsesmæssig situation. HK gjorde gældende, at den lavere aflønning udelukkende var begrundet i medarbejderens alder, hvilket var i strid med forskelsbehandlingsloven. HK/Danmark rejste krav om efterbetaling af løn samt krav om godtgørelse som følge af forskelsbehandlingen over for selskabet.
AFLØNNINGEN VAR IKKE ULOVLIG FORSKELSBEHANDLING
Sø- og Handelsretten fandt, at overenskomstens bestemmelse var begrænset til at vedrøre unge medarbejdere under 25 år. Personer over 25 år, der var tilmeldt en SU berettiget uddannelse, var ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen indebar således en direkte forskelsbehandling på grund af alder.
Spørgsmålet var herefter, om overenskomstens bestemmelse var ugyldig i medfør af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, eller om aldersgrænsen kunne opretholdes i medfør af lovens undtagelse til forbuddet. Det følger af undtagelsen i forskelsbehandlingslovens § 5a, stk. 3, at aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster kan opretholdes, hvis aldersgrænserne er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Sø- og Handelsretten fandt, at overenskomstens bestemmelse var omfattet af lovens undtagelse, idet aldersgrænsen i overenskomsten måtte anses for at være objektivt og rimeligt begrundet i det legitime formål at fremme den erhvervsmæssige integration af unge under 25 år under uddannelse. Retten havde lagt vægt på, at forskelsbehandlingsloven skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, og at arbejdsmarkedets parter ifølge EU-domstolens praksis råder over en vid skønsmargin på dette område.
Sø- og Handelsretten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at fastslå, at bestemmelsen, hvorefter unge under 25 år under uddannelse blev aflønnet ringere, gik videre end nødvendigt for at opnå det anførte formål. Proportionalitetsprincippet var derfor også overholdt.
Selskabet blev følgelig frifundet, da forskelsbehandlingen ikke var ulovlig.
HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Dommen viser, at en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke må forskelsbehandle medarbejdere med hensyn til løn- og arbejdsvilkår, når denne forskelsbehandling er begrundet i medarbejdernes alder. En sådan forskelsbehandling kan imidlertid i medfør af forskelsbehandlingsloven opretholdes, når aldersgrænserne er fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive overenskomster, forudsat at aldersgrænserne er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Dommen fastslår desuden, at arbejdsmarkedets parter ifølge EU-domstolens praksis råder over en vid skønsmargin ved valget af, hvilke socialpolitiske og beskæftigelsesmæssige formål man ønsker at forfølge, og hvordan dette skal ske i forbindelse med fastsættelsen af aldersgrænser i kollektive overenskomster.
Dommen er anket til Højesteret. Kromann Reumert vil følge op på sagen, når Højesterets dom foreligger.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →