Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kritiske e-mail om ledelsen var ikke tilstrækkeligt grundlag for saglig opsigelse

Littler Denmark
10/04/2026
Kritiske e-mail om ledelsen var ikke tilstrækkeligt grundlag for saglig opsigelse
Littler Denmark logo
Den 5. marts 2026 afsagde Østre Landsret dom i en sag om, hvorvidt opsigelsen af en regnskabschef var rimeligt begrundet i medarbejderens forhold. Sagen udsprang af, at medarbejderen havde sendt to kritiske mails til selskabets direktør, bestyrelse og sin nærmeste leder.

Regnskabschefen havde været ansat siden 2008. Efter at hun blev bekendt med, at hendes stilling var slået op anonymt, sendte hun to mails, hvori hun rettede skarp kritik af forløbet og fremsatte beskyldninger mod sin nærmeste leder. Kort tid efter blev hun opsagt uden angivelse af en begrundelse. Under sagen gjorde arbejdsgiveren gældende, at opsigelsen var sagligt begrundet i medarbejderens illoyale adfærd.


Landsretten: Det forudgående forløb svækkede grundlaget for opsigelsen

Østre Landsret tiltrådte, at medarbejderens mails efter deres indhold og sprogbrug havde karakter af illoyal adfærd. Retten lagde vægt på, at medarbejderen rettede en skarp og grov kritik mod sin nærmeste leder, herunder beskyldninger om illoyalitet, manglende professionalisme og vildledning. Kritikken blev desuden sendt til både direktøren og bestyrelsen, og mailsene indeholdt udtalelser, der satte spørgsmålstegn ved ledelsens beslutninger og selskabets værdier. 


Østre Landsret fandt imidlertid, at dette ikke var tilstrækkeligt til, at opsigelsen kunne anses for sagligt. Ved vurderingen lagde retten afgørende vægt på det forudgående forløb. Arbejdsgiveren havde slået medarbejderens stilling op uden klart at kommunikere, hvilken betydning det havde for hendes ansættelse. Samtidig fremgik det af opslaget, at kandidater løbende ville blive indkaldt til samtale. 


Retten tillagde det endvidere betydning, at arbejdsgiveren ikke reagerede på medarbejderens henvendelser, samt at der hverken løbende eller i forbindelse med den seneste MUS-samtale var givet udtryk for tvivl om hendes kompetencer.


På denne baggrund fandt landsretten, at opsigelsen efter en samlet vurdering ikke var sagligt begrundet i medarbejderens forhold. Medarbejderen blev herefter tilkendt en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b svarende til tre måneders løn. Derudover fandt landsretten, at hun havde krav på fratrædelsesgodtgørelse, bonus samt betaling for 21,84 ikke-afholdte feriedage. 


Littler bemærker

Dommen understreger, at illoyal adfærd ikke altid udgør et tilstrækkeligt grundlag for en saglig opsigelse. Vurderingen efter funktionærlovens § 2b beror på en samlet bedømmelse, hvor også arbejdsgiverens håndtering af forløbet tillægges væsentlig betydning.


I den konkrete sag blev det afgørende, at arbejdsgiveren havde skabt et uklart og uigennemsigtigt forløb ved at slå medarbejderens stilling op uden samtidig at orientere hende om betydningen for hendes fremtid i selskabet. 


Det forhold at opsigelsen ikke var specifikt begrundet i medarbejderes illoyalitet kan have haft betydning landsrettens vurdering, da opsigelsen også syntes delvist begrundet i regnskabschefens kompetencer, idet retten fremhævede at der ikke tidligere var givet udtryk for utilfredshed med hendes kompetencer. 


Spørgsmål til artiklen og den juridiske ramme kan rettes til advokat Christian Bonne Rasmussen på [email protected].


Disclaimer: Denne artikel er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Littler Denmark logo

Littler | Denmark kontoret er en del af det globale Littler. Littler er det største advokatfirma i verden, der udelukkende beskæftiger sig med at repræsentere ledelsen i sager om arbejds- og ansættelsesret.

Med kontorer i 28 lande giver mere end 1.800 arbejds- og ansættelsesadvokater firmaets kunder repræsentation og daglig rådgivning om stort set alle områder inden for arbejds- og ansættelsesret.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Højesteretsdom vedr. arbejdsgivers ansvar ved psykiske arbejdsskader
Højesteretsdom vedr. arbejdsgivers ansvar ved psykiske arbejdsskader
15/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted