Kritik fra Datatilsynet: Tidligere medarbejder har ret til at blive glemt

I en ny afgørelse udtaler Datatilsynet en alvorlig kritik af en virksomhed, der ikke imødekom en tidligere medarbejders anmodning om at få slettet videooptagelser og billeder af vedkommende. Dette på trods af at medarbejderen havde underskrevet en samtykkeerklæring, der tillod virksomheden at bruge materialet.




Kort om sagen

En tidligere medarbejder i en ingeniørvirksomhed klagede til Datatilsynet, fordi virksomheden afviste at slette videooptagelser og billeder af vedkommende. Materiale, som var lagt op på virksomhedens hjemmeside, youtubekanal og facebookside i markedsføringsøjemed.

Datatilsynet udtalte en alvorlig kritik af virksomhedens afvisning, da virksomheden dermed tilsidesatte den ret til sletning (retten til at blive glemt), som den tidligere medarbejder har ifølge databeskyttelsesforordningen.


Underskrevet samtykkeerklæring

Under sit ansættelsesforhold havde medarbejderen deltaget i en række film, som blev optaget til virksomhedens markedsføring.

Forud for offentliggørelsen af billederne og videoerne havde medarbejderen underskrevet en samtykkeerklæring, hvor medarbejderen tillod, at virksomheden brugte videooptagelserne på virksomhedens hjemmeside, i foldere, nyhedsbreve eller andet eksternt målrettet materiale. Efterfølgende blev filmene lagt på virksomhedens hjemmeside, youtubekanal og facebookside.

Da medarbejderens ansættelsesforhold ophørte, bad medarbejderen i september 2019 virksomheden om at fjerne en film på YouTube, som han var med i. Virksomheden svarede, at han var blevet klippet ud af filmen, men at virksomheden ikke forventede at foretage yderligere ændringer, da medarbejderen tidligere havde underskrevet samtykkeerklæringen.

På trods af endnu en henvendelse fra den tidligere medarbejder, fortsatte virksomheden med at bruge markedsføringsmaterialet. Derfor klagede den tidligere medarbejder til Datatilsynet over den manglende sletning af det videomateriale, hvor han stadig fremgik.
I december 2019 konstaterede Datatilsynet også, at den tidligere medarbejder stadig var med i en video på virksomhedens hjemmeside og YouTube.


Datatilsynets afgørelse

Ifølge databeskyttelsesforordningen har den registrerede ret til at få oplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, når den registrerede trækker sit samtykke til behandlingen tilbage, og der ikke er andet retsgrundlag for at behandle den registreredes personoplysninger.

Datatilsynet vurderede, at den tidligere medarbejder, ved sine henvendelser om sletning til virksomheden, måtte anses for at have trukket sit samtykke til behandlingen tilbage.
Derfor fandt Datatilsynet anledning til at udtale en alvorlig kritik af virksomheden for ikke at have slettet oplysningerne uden unødig forsinkelse.

Tilsynet lagde vægt på, at virksomheden, i september 2019, havde oplyst den tidligere medarbejder om, at vedkommende ville blive klippet ud af alle film, men at den tidligere medarbejder stadig fremgik af filmene på YouTube og virksomhedens hjemmeside i december 2019.

Læs afgørelsen.


Kromann Reumerts bemærkninger

Afgørelsen viser, at virksomheder er forpligtet til at slette markedsføringsmateriale, hvoraf tidligere medarbejdere fremgår, hvis behandlingen er baseret på et samtykke, der efterfølgende trækkes tilbage.

I denne sag vurderede Datatilsynet, at der ikke var et andet retsgrundlag for at behandle den tidligere medarbejders personoplysninger. Derfor kunne virksomheden ikke forsvare behandlingen af oplysninger med den såkaldte interesseafvejningsregel.

Tilsynets vurdering er i overensstemmelse med dets vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold. Ifølge vejledningen må en arbejdsgiver nemlig som udgangspunkt ikke offentliggøre billeder af medarbejdere på arbejde uden medarbejderens samtykke.

Selv om vejledningen ikke præciserer, om det samme gælder for videomateriale, vil offentliggørelse af videomateriale også kræve medarbejderens samtykke, hvilket Datatilsynet også har lagt til grund i denne afgørelse.