Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kommerciel brug af kendisser

Kromann Reumert
07/03/2023
Kommerciel brug af kendisser
Kromann Reumert logo
Må en virksomhed lancere produkter med billeder af en kendt person? Hvis man spørger den verdenskendte popsanger Justin Bieber, så er svaret nej. I december 2022 rettede han skarp kritik af en global tøjproducent, der havde lanceret en t-shirt med et billede af hans ansigt, og i løbet af ganske få timer blev t-shirten fjernet fra salg. I denne nyhed kan du blandt andet læse om en retsgrundsætning i dansk lov, som forbyder brug af kendte personers billeder i kommerciel kontekst samt databeskyttelsesretten som værn mod udnyttelse af personbilleder i kommerciel kontekst.

Sagen om brug af Justin Biebers ansigt er ikke den første af sin slags. I de senere år har der været et stigende antal sager, som har vedrørt brugen af kendte menneskers billeder i reklamer eller på produkter.


En af de større sager vedrørte sangerinden Rihanna, der sagsøgte en tøjproducent for at have solgt en t-shirt med et print af hendes ansigt, og den britiske domstol dømte i den efterfølgende retssag tøjproducenten til at betale 3,3 millioner pund i erstatning til sangerinden.


Der er med andre ord god grund til at sætte sig ind i, hvad man må og ikke må, hvis man som virksomhed overvejer at bruge billeder af kendte personer.


Retten til eget billede

I dansk ret findes der en retsgrundsætning, som forbyder brug af kendte personers billeder i kommerciel kontekst, medmindre de har givet tilladelse til dette. Det betegnes retten til eget billede og udgør kernen i den juridiske disciplin, der kaldes personlighedsretten.


Personlighedsretten beskytter menneskets personlighed og privatliv, og i løbet af de seneste år har de personlighedsretlige grundsætninger været med til at fastlægge grænserne for, i hvilket omfang man må gøre brug af andre personers billede, navn og historie. Personlighedsretten suppleres af markedsføringsloven, som ligeledes yder beskyttelse mod kommerciel anvendelse af personbilleder.


Personlighedsretten beskytter alle mennesker, men den får en særlig betydning, når det omhandler offentligt kendte personer. Når det hænger sådan sammen, skyldes det, at der er knyttet en kommerciel værdi til disse personer, som de selv skal have lov til at udnytte.


Kommerciel kontekst

Retten til eget billede indebærer, at en person som udgangspunkt har ret til at bruge sit eget billede - og dermed også forbyde andre at bruge billedet i kommerciel kontekst.


Den kommercielle brug omfatter både situationer, hvor den kendte person bruges på sociale medier og som reklame for et produkt. Derudover omfatter det også situationer, hvor den kendte personen optræder på selve produktet, som det var tilfældet med Justin Bieber og Rihanna.


I retspraksis findes der en lang række domme, hvor det er fastslået, at det ikke er tilladt at bruge kendte personers billeder i kommerciel kontekst. Den første dom på området blev afsagt af Højesteret og vedrørte billedet af den kendte skuespiller, Buster Larsen (1920-1993), som blev brugt i markedsføringen for en virksomhed.

Kræver samtykke

I dommen fastslog Højesteret, at billedet var i strid med retten til eget billede, fordi skuespilleren ikke havde givet samtykke til brugen at billedet.


I langt de fleste sager er det klart, om der foreligger samtykke eller ej, men der findes også situationer, hvor det er mere uklart, om der er givet samtykke og i givet fald, hvilken rækkevidde dette samtykke har.


Eksempelvis førte modellen, Carina Jensen, i 1995 en sag for Højesteret, som angik rækkevidden af hendes samtykke. Modellen havde indvilget i at få taget et billede til en husstandsomdelt reklamebrochure for en virksomhed, men da billedet efterfølgende - efter at Carina Jensen var blevet offentligt kendt som vært i Lykkehjulet - blev brugt på butiksskilte for virksomheden, fastslog Højesteret, at modellen ikke havde givet samtykke til denne brug, og hun blev derfor tilkendt erstatning.

Erstatning og godtgørelse

Der findes i dansk retspraksis en lang række eksempler på virksomheder, der har måttet betale erstatning til kendte personer. Ofte kan det være svært at dokumentere det konkrete tab, der er forbundet med den uretmæssige brug af billederne, og erstatningen bliver derfor som udgangspunkt fastsat skønsmæssigt.


I tillæg til erstatningen er der også tilfælde, hvor virksomheden skal betale såkaldt "godtgørelse". Det var blandt andet tilfældet i ovennævnte sag med Rihanna, hvor domstolen fastslog, at hun havde lidt et imagetab ved den uretmæssige brug af hendes billede. Også i dansk kontekst findes der eksempler på kendte personer, der er blevet tilkendt godtgørelse. I 1983 blev Kim Larsen tilkendt erstatning og godtgørelse, fordi hans billede uretmæssigt var blevet brugt i en annonce for et brancheblad. I annoncen blev radioforhandlere opfordret til at bruge Kim Larsens billede som reklame for deres radioprodukter. Østre Landsret vurderede, at det udgjorde en krænkelse af Kim Larsen, at han var blevet brugt i en kommerciel sammenhæng.

Databeskyttelsesretten

Foruden ovennævnte regler og retsgrundsætninger yder også databeskyttelsesretten et værn mod udnyttelse af personbilleder. Et billede af en genkendelig person udgør en personoplysning, og der kræves derfor en hjemmel, hvis billedet skal bruges - også i en kommerciel kontekst.


Hvis der er indgået en kontrakt om brug af billedet, vil kontrakten være hjemmelsgrundlaget. Ellers kan et databeskyttelsesretligt samtykke fra den person, som optræder på billedet, også udgøre et hjemmelsgrundlag. Der stilles imidlertid særlige indholdsmæssige krav til samtykket, og for at være gyldigt skal samtykket være frivilligt, informeret, specifikt og utvetydigt, og det skal kunne trækkes tilbage med den virkning, at brugen skal ophøre. Samtykke som databeskyttelsesretlig hjemmel er derfor ofte ikke så egnet i en kommerciel sammenhæng.


Et tredje hjemmelsgrundlag er den såkaldte interesseafvejningsregel. Ifølge denne regel skal der foretages en konkret afvejning af de interesser, som den pågældende virksomhed har i at anvende billedet, over for hensynet til den person, der optræder på billedet. Her er der mange faktorer, som skal tages med i betragtningen, herunder at personen på billedet ikke føler sig udstillet, udnyttet eller krænket. Det klare udgangspunkt er dog, at interesseafvejningsreglen ikke vil kunne komme på tale i forbindelse med kommerciel brug af et billede af en kendt person.

Gode råd til virksomheder

Hvis du overvejer at bruge et personbillede på din virksomheds produkter eller som reklame for disse produkter, er det vigtigt, at du sørger for at indgå en kontrakt eller indhente tilladelse og i den forbindelse sikre et databeskyttelsesretligt gyldigt samtykke fra den person, der optræder på billedet.


I begge tilfælde skal den information, som du giver til personen blandt andet fortælle om, hvad billedet skal bruges til, og hvor længe det må bruges.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder
Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder
30/04/2024
Immaterialret, EU-ret
Overtrædelse af GDPR: Erstatning for ikke-økonomisk skade
Overtrædelse af GDPR: Erstatning for ikke-økonomisk skade
06/05/2024
Persondata, Forsikring og erstatning
Første dom i EU om ophavsretlig beskyttelse af kunstig intelligens
Første dom i EU om ophavsretlig beskyttelse af kunstig intelligens
15/05/2024
Immaterialret
AI-forordningen endelig vedtaget i EU
AI-forordningen endelig vedtaget i EU
28/05/2024
EU-ret, Immaterialret, Persondata, IT- og telekommunikation
Havfruedommen bliver til lov
Havfruedommen bliver til lov
13/06/2024
Immaterialret
Landsretten har afgjort tvist mellem Power og DBU om Powers reklamekampagne
Landsretten har afgjort tvist mellem Power og DBU om Powers reklamekampagne
13/06/2024
Immaterialret, Konfliktløsning, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted