Klager til ledelsen gav ikke whistleblowerbeskyttelse

En specialkonsulent i en kommune sendte over tre måneder 11 bredt formulerede klager til kommunens chefjurist og andre i ledelsen, i stedet for til den interne whistleblowerordning. Størstedelen af klagerne handlede om forhold, der ikke havde noget med hans arbejde at gøre, eller som lå langt tilbage i tiden. Efter den sidste klage suspenderede kommunen medarbejderen for at kunne undersøge klagerne.

Mens medarbejderen var suspenderet, opstod der uenighed om, hvorvidt klagerne til chefjuristen og ledelsen gjorde ham til whistleblower, og om suspensionen derfor var en ulovlig reaktion på whistleblowing.

Landsretten slog fast, at medarbejderen ikke var beskyttet af whistleblowerreglerne, fordi han ikke havde brugt den interne whistleblowerordning. Kommunens suspension af medarbejderen var derfor ikke i strid med whistleblowerreglerne. Landsretten fandt også, at suspensionen var lovlig, fordi klagernes omfang og karakter skabte tvivl om medarbejderen kunne varetage sit arbejde.

IUNO mener

Sagen viser, medarbejdere først er beskyttet af whistleblowerreglerne, når de bruger en intern eller ekstern whistleblowerordning. Indberetninger skal handle om viden eller konkret mistanke om et alvorligt forhold, et alvorligt lovbrud eller et brud på EU-reglerne om fx hvidvask. Medarbejdere, der indberetter almindelig utilfredshed eller mindre konflikter på arbejdspladsen, er ikke beskyttede som whistleblowere.   

IUNO anbefaler, at virksomheder med interne whistleblowerordninger sikrer, at indberetninger bliver behandlet fortroligt og uafhængigt. Det mindsker risikoen for, at whistleblowere bliver mødt med ulovlige konsekvenser. Vi har tidligere skrevet om en sag, hvor ledelsen ulovligt fjernede opgaver fra en whistleblower her.