Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed?

DLA Piper
24/03/2018
Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed?
Strejke, lockout, forligsforhandlinger og trussel om sag i arbejdsretten. Det er status på konflikten i den offentlige sektor. Konflikten er sædvanlig i overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter men påvirker også resten af samfundet. Læs her om konflikten og dens betydning. Måske bliver din hverdag en smule besværlig det næste stykke tid?

Det er vanskeligt at undgå nyheden om, at landets offentlige ansatte skal have nye overenskomster senest den 1. april i år. Det gælder både de ansatte i staten, i regionerne og i kommunerne. Forhandlingerne er brudt sammen, og den varslede storkonflikt kan potentielt få stor betydning for både private og offentlige virksomheder i Danmark og deres 750.000 offentligt ansatte. Med denne briefing giver vi jer en opdatering på status og mulige konsekvenser.


Hvad går konflikten så ud på?


De gældende statslige, kommunale og regionale overenskomster blev indgået i 2015 og udløber den 31. marts 2018. Forhandlingerne mellem staten, KL og Danske Regioner på den ene side og lønmodtagerne på den anden side vedrører den overenskomst, der skal gælde fra den 1. april 2018 – 31. marts 2021. Forhandlingerne om nye overenskomster brød dog sammen den 23. februar 2018, og pr. 1. marts 2018 overtog Forligsinstitutionen med forligsmand Mette Christensen i spidsen forhandlingen.

Det primære tvistepunkt består i, hvor hurtigt offentligt ansattes løn skal udvikle sig sammenholdt med det almindelige økonomiske opsving. Parterne kan ikke blive enige om vilkårene for en ny overenskomst, og de offentligt ansatte har derfor varslet strejke. Staten, KL og Danske Regioner har som modsvar varslet lockout i et betydeligt omfang.

Konflikten er nu blevet yderligere kompliceret af, at de offentligt ansatte mener, at statens, KL’s og Danske Regioners lockoutvarsel er for upræcist beskrevet og ikke lever op til reglerne for lockout. De offentligt ansatte truer derfor staten, KL og Danske Regioner med sag i arbejdsretten, hvis lockoutvarslet ikke bliver præciseret. Hvad staten, KL og Danske Regioner har at sige til dette, er fortsat uvis.


Hvem er omfattet af konflikten?


Store dele af den offentlige sektor vil blive omfattet, herunder sygehuse, uddannelsesinstitutioner, samtlige folkeskoler, samtlige daginstitutioner, gymnasier, ældreplejen, ministerier, styrelser, borgerservice og administrationen. Politiet og DSB vil også blive påvirket men formentlig kun i begrænset omfang, idet en række af medarbejderne er ansat som tjenestemænd, der ikke er omfattet af konflikten.


Konfliktens varighed


Lønmodtagerne har varslet strejke fra den 4. april 2018. Staten, KL og Danske Regioner har varslet lockout til start den 10. april 2018. Forligsinstitutionen, der på nuværende tidspunkt har overtaget forhandlingerne mellem parterne, kan dog udsætte konflikten i op til to gange 14 dage. Yderligere kan lockouten udsættes, hvis de offentligt ansatte anlægger sag mod staten, KL og Danske Regioner i arbejdsretten.

Hvor lang tid, konflikten eventuelt kan komme til at vare, hvis den bliver aktuel, er svært præcist at forudsige. I storkonflikter vil den typiske løsning være, at regeringen på et passende tidspunkt foretager et lovindgreb for at afslutte konflikten.


Hvad betyder konflikten for private virksomheder?


Konflikten kan få stor betydning i relation til private virksomheders kontrakter mv. med offentlige myndigheder. Konflikten og dens betydning anses ikke for at være force majeure, da konflikten udspringer af en sædvanlig overenskomstforpligtelse. Kontrakterne skal derfor gennemføres sædvanligt på kontraktvilkårene, og det offentlige kan ikke træde ud af kontrakterne.

DLA Piper Denmark anbefaler, at private virksomheder, der har kontrakter, samarbejdsaftaler mv. med offentlige myndigheder undersøger, om strejke og/eller lockout er reguleret i det konkrete kontraktforhold. De private virksomheder bør også undersøge de konkrete kontraktforhold – både for så vidt angår de offentlige myndigheders forpligtelser men også virksomhedens egne forpligtelser i forhold til myndigheden og i forhold til virksomhedens egne kontrakter med kunder, underleverandører mv., som kan blive påvirket af en offentlig kontrakt og konflikten.

Virksomheder, som berøres af konflikten, bør få afklaret, hvilke konsekvenser konflikten kan medføre og herefter i god tid forinden begynder at forberede sig herpå – f.eks. ved at etablere et nødberedskab – så driften i videst muligt omfang kan opretholdes, og kontrakter med kunder og leverandører overholdes, da konflikten ikke er nogen ”juridisk undskyldning”.

Den enkelte arbejdsgiver fastlægger frit, om arbejdsgiveren vil medvirke til at afhjælpe deres medarbejderes problemer. Medarbejderne har altså ikke ret til fravær på arbejdet for at blive hjemme og passe børn som følge af konflikten. Medarbejderne kan dog aftale med deres arbejdsgivere, at medarbejderne holder fri uden løn, bruger ferie, feriefridage eller eventuel afspadsering for at blive hjemme og passe børn.


Hvad betyder konflikten for dig som offentlig myndighed?


Konflikten kan have stor betydning for de offentlige myndigheder – både i forhold til myndighedens opgaver og i forhold til offentlige kontrakter. Vores anbefaling er, at de offentlige myndigheder kontakter Finansministeriets repræsentanter, der varetager myndighedernes interesser. Kommunerne skal kontakte KL, og regionerne skal kontakte Danske Regioner. Her kan de offentlige myndigheder blive orienteret om, hvordan de skal forholde sig og agere i relation til deres medarbejdere, løn, arbejdsopgaver mv., samt i forhold til deres leverandører, samarbejdspartnere og øvrige kontraktuelle forpligtelser.

Vi henviser i øvrigt til vores nyhed om strejkes og lockouts betydning for offentlige kontrakter.


Da vi hamstrede gær!


Truslen om konflikt, hvad enten det sker som strejke eller lockout, er et sædvanligt led i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og er et vigtigt element i den danske model. Der kan findes eksempler på strejker og lockouter langt tilbage i historien – helt tilbage til det 18. århundrede – og fra og med det 19. århundrede blev strejken det mest udbredte kampvåben på det danske arbejdsmarked.

Der har også i nyere tid været flere længerevarende konflikter på det danske arbejdsmarked, der har handlet om alt fra løn og arbejdstid til feriefridage og ligeløn. Konflikterne har varet alt fra få dage til flere måneder. Af seneste eksempler på større konflikter på det danske arbejdsmarked kan nævnes ”gærkrise-konflikten” i 1998, hvor lønmodtagerne kæmpede for den sjette ferieuge, ”maraton-konflikten” i 2008, hvor sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter strejkede for at få 15 procent mere i løn (krisen varede to måneder – deraf navnet) og senest lærer-konflikten i 2013, hvor ca. 67.000 lærere blev lockoutet i 25 dage efter et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale.


Hvad er strejke og lockout egentlig?


Strejke er lønmodtagernes våben i overenskomstforhandlinger. Strejke er en midlertidig kollektiv arbejdsstandsning med det formål at udtrykke en protest eller at gennemtvinge et krav. Strejke er et lovligt kollektivt kampmiddel, og arbejdsgiver kan ikke forhindre medarbejdere i at strejke – forudsat at medarbejderne er omfattet af konflikten. Indtil det tidspunkt, hvor strejken (lovligt) iværksættes, er medarbejdere underlagt de sædvanlige ansættelsesretlige forpligtelser, og arbejdsgiver kan gennem ledelsesretten, herunder instruktionsbeføjelsen, bl.a. bede medarbejdere om at bistå med forberedelsen af virksomhedens (nød)drift under strejken/lockout.

Lockout er arbejdsgivernes våben i overenskomstforhandlinger. Lockout er, når en arbejdsgiver som et lovligt kollektivt kampskridt udelukker de ansatte fra at arbejde. På den måde berøves de ansatte muligheden for at tjene penge og får ikke løn, indtil parterne enes om en løsning på konflikten. Lockout bruges ofte som svar på strejker, hvor lønmodtagere nedlægger arbejdet.


Retssager ved Danmarks Domstole


Dommerne ved Danmarks Domstole er tjenestemænd og er derfor hverken omfattet af strejke eller lockout. Retsassessorer, dommerfuldmægtige og det administrative personale hos Danmarks Domstole er derimod omfattet af strejke og lockout. Domstolene vil fortsat kunne gennemføre grundlovsforhør, arrestantsager, fristforlængelser mv., men parter, der skal føre civilesager ved domstolene må påregne, at der sandsynligvis vil være forsinkelser af ekspeditioner og retssager, aflysninger af retsmøder og hovedforhandlinger, mv.

DLA Pipers dygtige nødbedredskab i ansættelsesret står altid klar til at vejlede og besvare dine spørgsmål. Vores team består af advokat Nina Wedsted, advokat Daniel Markussen og advokatfuldmægtig Anna Andersen.

 

 



[layerslider id="64"]




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
DLA Piper logo
København
Rådhuspladsen 4
1550 København V
33 34 00 00
denmark@dlapiper.com
Aarhus
DOKK1
Hack Kampmanns Plads 2, 3
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted