Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Arrangementer Find juridisk specialist Jobbørs NYT Domme
Om Jurainfo Bliv samarbejdspartner Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Artikel

HR-jura: Er din virksomhed klar til Brexit?

IUNO
03/02/2020
HR-jura: Er din virksomhed klar til Brexit?
IUNO logo


Storbritannien træder ud af EU ved midnat dansk tid (1. feb. 2020) og trods vedtagelse af udtrædelsesaftalen, får Brexit utvivlsomt stor betydning for britiske virksomheder i Danmark og danske virksomheder med aktiviteter i Storbritannien og resten af EU. I dette nyhedsbrev ser vi nærmere på, hvad din virksomhed bør være opmærksom på inden for en række scenarier, når Storbritannien i aften skilles fra EU.


Europa-Parlamentet og -Rådet har netop sagt god for den omdiskuterede udtrædelsesaftale, og Storbritannien forlader dermed officielt EU ved midnat dansk tid i et mere eller mindre soft exit. Efter næsten fire års forhandlinger er det således lykkedes at godkende en udtrædelsesaftale, der blev stemt igennem Europa-Parlamentet med advarsler om, at Storbritanniens udtræden ikke er slutningen, og forhandlingerne om det fremtidige forhold blive vanskelige. Det skyldes navnlig den tidsramme, der udgør overgangsperioden i udtrædelsesaftalen, hvorefter de nuværende regler vil gælde fra i morgen den 1. februar til den 31. december 2020 med mulighed for yderligere to års forlængelse.

Udtrædelsesaftalen, der skal afvikle over 40 års medlemskab, er en bindende aftale, som har til opgave at sikre klarhed for begge sider inden for en række områder. Udover opgørelse og betalingsvilkår for Storbritanniens skilsmisseregning indeholder udtrædelsesaftalen også bestemmelser, der skal sikre en ordentlig udtræden på områder lige fra politisamarbejde til borgerrettigheder, fiskeri og retligt samarbejde. Brexit får dog uanset udtrædelsesaftalen stor betydning for virksomheder med aktiviteter i Storbritannien og andre lande, hvor britiske virksomheder indgår. Virksomheder bør derfor allerede nu være velforberedte og informerede om, hvilken betydning Brexit reelt får efter overgangsperiodens udløb og gøre sig klare overvejelser om, hvordan de forskellige konsekvenser bedst håndteres i praksis.

IUNO har som led i forberedelsen udarbejdet et overblik over et udsnit af de konsekvenser Brexit får inden for et ansættelsesretligt og persondataretligt perspektiv med fokus på, hvad virksomheder navnlig bør overveje, nu hvor Storbritannien ikke længere er en del af EU. Vi følger derudover forhandlingerne med Storbritannien vedrørende fremtidige forhold, der falder uden for udtrædelsesaftalen, tæt og vender løbende tilbage med opdateringer.


HR-jura


Har din virksomhed britiske medarbejdere her i Danmark? Medarbejdere der arbejder i Storbritannien eller i øvrigt medarbejdere med kvalifikationer erhvervet i Storbritannien, der kræver kvalifikation i Danmark eller omvendt? Eller har din virksomhed et europæisk samarbejdsudvalg, hvori medarbejdere i Storbritannien indgår? Så er det afgørende, at du sætter dig godt ind i, hvilke konsekvenser Brexit konkret får for din virksomhed.

Udtrædelsesaftalen betyder først og fremmest, at Brexit ikke får ansættelsesretlige virkninger for din virksomhed før overgangsperiodens udløb tidligst ved slutningen af 2020. Selvom de nuværende regler endnu gælder i en tidsbegrænset periode, bør virksomheder allerede nu forberede overgangsperiodens udløb, da deadlinen utvivlsomt udløser en række spørgsmål i forbindelse med ansættelse, udstationering og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Det følger indledningsvist af udtrædelsesaftalen, at jeres nuværende eller fremtidige britiske medarbejdere, som inden overgangsperiodens ophør opholder sig lovligt i en EU-medlemsstat, fortsat vil kunne arbejde i Danmark på overordnet samme vilkår. Samme fleksibilitet vil dog som udgangspunkt ikke gælde ved ansættelse af britiske medarbejdere uden sådant lovligt ophold, som I ansætter efter overgangsperiodens udløb. Fleksibiliteten vil ultimativt afhænge af, hvad EU og Storbritannien i fællesskab aftaler om det fremtidige forhold, og i mangel på anden aftale vil ansættelse ske på samme vilkår som medarbejdere fra andre tredjelande – efter udlændingelovens regler. Virksomheder med danske medarbejdere i Storbritannien bør samtidig være opmærksomme på, at det britiske parlament i et forsøg på etablering af et sikkerhedsnet har etableret et ”EU Settled Worker Scheme”, hvorefter jeres EU-, EØS- og schweiziske medarbejdere gratis kan ansøge om tidsubegrænset opholdsret i Storbritannien uanset udfaldet af fremtidige forhandlinger. Mere information om ordningen kan findes her.

Udover at sikre at jeres medarbejdere opholder sig lovligt i enten Storbritannien eller Danmark efter overgangsperiodens udløb, bør virksomheder med tilknytning til lovregulerede erhverv også være opmærksomme på, hvilken betydning Brexit får herfor. Selvom udtrædelsesaftalen sikrer, at nuværende regler om erhvervsmæssige kvalifikationer gælder frem til overgangsperiodens udløb, kan reglerne allerede risikere at ændre sig fra den 1. januar 2021. Der er dog indsat et sikkerhedsnet, hvorefter beviser for erhvervsmæssige kvalifikationer, der er tildelt inden overgangsperiodens udløb, fortsat vil være gældende. Medarbejdere, der ved overgangsperiodens udløb allerede har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark, vil derfor ikke påvirkes af Brexit. Det samme gælder for anerkendelser af erhvervsmæssige kvalifikationer, der ikke blev tildelt inden udgangen af overgangsperioden, men hvor ansøgning om anerkendelse blev indsendt inden periodens udløb. Endelig vil medarbejdere med britiske kvalifikationer, der inden overgangsperiodens udløb har påbegyndt levering af tjenesteydelser i Danmark, have ret til at afslutte levering heraf.

For erhvervsmæssige kvalifikationer, der først er opnået efter overgangsperiodens udløb, skal virksomheder være opmærksomme på, at vurdering og anerkendelse herefter skal ske efter samme regler, der gælder for andre kvalifikationer for tredjelande. Trods løfter i udtrædelsesaftalens tekst om forhandling af gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, vil det være nødvendigt at afvente de fremtidige forhandlinger mellem EU og Storbritannien herom.

Endelig vil Storbritanniens udtræden berøre de fleste andre EU-regulerede områder, herunder regler om koordinering af sociale sikringsordninger, udstationering, europæiske samarbejdsudvalg mv. IUNO anbefaler derfor, at virksomheder allerede nu klart fastlægger, hvordan de skal forholde sig, når overgangsperioden udløber. Læs mere, om hvordan IUNO kan hjælpe din virksomhed med at sikre compliance i forbindelse med Brexit, her.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Arbejdsgiver straffri for erfaren stilladsarbejders overtrædelse af arbejdsmiljøloven
Arbejdsgiver straffri for erfaren stilladsarbejders overtrædelse af arbejdsmiljøloven
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Region havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse inden afskedigelse af handicappet lægesekretær
Region havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse inden afskedigelse af handicappet lægesekretær
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Vikar kunne rette sit krav mod kunden
Vikar kunne rette sit krav mod kunden
14/06/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald fra en stige
Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald fra en stige
14/06/2021
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Medarbejder med 30 års ansættelse kunne opsiges efter 120-dages reglen
Medarbejder med 30 års ansættelse kunne opsiges efter 120-dages reglen
07/06/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomheders mulighed for at teste medarbejdere for coronavirus forlænges
Virksomheders mulighed for at teste medarbejdere for coronavirus forlænges
07/06/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske online-platform samt formidler af juridisk viden. Her finder du juridiske nyheder, kurser og arrangementer. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 77, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
© 2021 Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted