Højesteretsdom om havelågebeskatning stiller skatteyder dårligere, end hvis han var blevet hjemme

Højesteret har i en sag om fraflytterbeskatning af aktier afgjort, at der ikke skal beregnes hovedaktionærnedslag, når aktierne på et senere tidspunkt afstås, og skatten forfalder til betaling.

Udtrykket ”havelågebeskatning” dækker over den beskatning, der udløses, når en person eller et selskab flytter ud af Danmark og ophører med at være fuldt skattepligtig til Danmark. Skattemæssigt anses personen for at have solgt sine aktier på tidspunktet for fraflytningen. Selvom personen altså ikke sælger sine aktier, men beholder dem, udløser selve fraflytningen skat.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at en persons fraflytning udløser havelågebeskatning af aktier.
Det er et krav, at aktierne har en kursværdi på kr. 100.000 eller mere, eller at der i beholdningen er aktier med en negativ anskaffelsessum.
Det er derudover et krav, at personen har været skattepligtig af aktiegevinster til Danmark i 7 år inden for de sidste 10 år, eller at aktierne er erhvervet ved succession, uanset hvor længe, personen har boet i Danmark.
Da der jo ikke er en salgssum at beregne skatten ud fra på fraflytningstidspunktet, skal aktierne værdiansættes efter deres markedsværdi.

Ved beregningen af den skattepligtige gevinst kan personen få hovedaktionærnedslag, hvis betingelser herfor er opfyldt. Hovedaktionærnedslag er et nedslag, der gives på aktier, der er erhvervet før den 18.5.1993. Det er et krav, at aktierne i 1993 var hovedaktionæraktier - dvs. ejet af personen eller hans nærtstående med mindst 25%.

Den skat, der beregnes på fraflytningstidspunktet er i princippet den endelige skat. Man kan dog opnå henstand med betaling af skatten. Herefter udløses beskatningen, efterhånden som personen sælger ud af aktierne. Skatten, der skal betales efterhånden som aktierne afstås, beregnes ud fra den gevinst, der rent faktisk opnås. Dog skal der ikke betales en skat, der er højere end det beløb, der er givet henstand for. Når alle aktierne er solgt, bortfalder den eventuelt resterende henstandssaldo.

I højesteretssagen havde personen fået hovedaktionærnedslag ved beregningen af skatten på fraflytningstidspunktet. Han havde henstand med betaling af skatten. Da han på et senere tidspunkt likviderede selskabet og skulle afregne skatten, ønskede han at beregne hovedaktionærnedslag på samme vis som på fraflytningstidspunktet. Det fik han ikke medhold i.

Den skat, personen endte med at betale, blev således højere, end hvis han var blevet i Danmark. Hvis han var blevet i Danmark, havde han haft mulighed for at beregne hovedaktionærnedslag ved opgørelsen af skatten i forbindelse med likvidationen. Det fik han ikke i denne situation, hvor han var fraflyttet Danmark.

Højesteret mente ikke, at de EU-retlige regler kunne medføre et andet resultat.

 

---