Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Højesteret tager stilling til hemmelig optagelse af samtale i ansættelsesforhold

Udgivet af

Højesteret har i dag taget stilling i en principiel sag angående hemmelig optagelse af samtale i ansættelsesforhold, og om dette var en tilsidesættelse af medarbejderens loyalitet over for arbejdsgiveren. Højesteret, der normalt beklædes af fem dommere, har i denne sag været sat med hele ni dommere.



Sagens nærmere omstændigheder var, at en medarbejder uden at gøre opmærksom på det, optog et møde hos sin arbejdsgiver vedrørende den fremtidige arbejdsstruktur.

Arbejdsgiveren bortviste herefter medarbejderen på grund af det på mødet passerede. Medarbejderen anlagde sag mod arbejdsgiveren og fremlagde sin lydoptagelse som bevis for, at det ikke var berettiget at bortvise ham. Arbejdsgiveren bortviste herefter medarbejderen på ny, da båndoptagelsen blev fremlagt. Bortvisningen skete med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor den første bortvisning fandt sted.

Højesteret anfører, at det er en konkret vurdering, om en medarbejders lydoptagelse af en samtale med arbejdsgiveren uden dennes viden er en misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Højesteret kom i den konkrete sag frem til, at der ikke forelå en misligholdelse. Medarbejderen havde forklaret, at optagelsen var sket for, at han senere kunne skrive ned, hvad der blev aftalt, da han følte, at arbejdsgiveren ikke ville stå ved tidligere mundtlige aftaler, som han ikke kunne få på skrift.

Medarbejderen fik dermed medhold i, at han havde krav på erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden samt en skønsmæssig fastsat godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Du kan læse Højesterets afgørelse her.


TVC Advokatfirma bemærker


Sagen viser, at det vil være en konkret afgørelse, om man kan bortvise sin medarbejder på grund af en hemmelig lydoptagelse. Det vil således afhænge af medarbejderens formål med at optage samtalen, hvilke oplysninger der forventes eller kommer frem under samtalen, og hvad medarbejderen vælger at bruge lydoptagelsen til. Højesteret har således ikke givet medarbejdere frit slag til at gå rundt og i hemmelighed optage samtaler hos arbejdsgiveren.

Hvis du har spørgsmål til ansættelsesret, sidder TVC Advokatfirmas specialister altid klar til en uforpligtende drøftelse.

 


Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
24/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted