Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Højesteret slår hårdt ned over for hacker

Bird & Bird
03/04/2018
Højesteret slår hårdt ned over for hacker
En forhenværende it-chef i en virksomhed er blevet idømt 3 ½ års ubetinget fængsel for gentagende gange at have hacket it-systemerne på sin tidligere arbejdsplads og for at have slettet data af væsentlig betydning for virksomheden.

Tiltalte blev i landsretten fundet for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk for en samlet værdi af ca. 740.000 kr. Endvidere blev han fundet skyldig i hacking under særligt skærpende omstændigheder og hærværk af betydeligt omfang ved at udføre tre hackerangreb mod sin tidligere arbejdsplads, hvor han slettede både filer, programmer og hele virksomhedens intranet.

Sagen blev anket til Højesteret efter procesbevillingsnævnet gav tilladelse hertil, selvom Højesteret almindeligvis ikke prøver skyldsspørgsmålet i straffesager.

I Højesteret angik sagen, om der i den konkrete sag var grundlag for at anvende den skærpede strafferamme på 6 års fængsel for hacking og hærværk. Som eksempel på forhold omfattet af denne bestemmelse er udnyttelse eller videregivelse af oplysninger, der kan være forbundet med betydelige skadevirkninger for offentlige eller private interesser.

Dommerne udtalte, at reglerne om hacking var skærpet for bedre at kunne afspejle forbrydelsens alvor i forhold til sårbarheden af vores it-baserede samfund og for at straffe forbrydelser rettet mod informationer på samme niveau som kriminalitet rettet mod mere traditionelle værdier i form af penge og ting.

Højesteret fandt, at de tre hackerangreb måtte bedømmes samlet, og at overtrædelserne var begået under særligt skærpende omstændigheder. Højesteret udtalte endvidere, at straffen for hackerangreb og hærværk isoleret set skulle udmåles til omkring 2 års fængsel. På den baggrund blev den samlede straf fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder.


Bird & Bird kommenterer


Dommen er interessant, fordi Højesteret har valgt at betragte den dømtes handlinger som forhold, der falder under "skærpende omstændigheder". Højesteret har lagt vægt på, at vi lever i et it-sårbart samfund, og at der i hacker-sager bør anvendes straffe, som svarer til straffe for almindelig berigelseskriminalitet. Dette har grundlag i forarbejderne til straffelovens ændringslov fra 2004, men i disse tider, hvor virksomheder og offentlige institutioner jævnligt rammes af hackerangreb, er det mere relevant end nogensinde.

Efter Højesterets markante dom, ligger det nu fast, at hacking kan give en hårdere straf end tidligere set.



 




 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Artikler, der kunne være relevante for dig
Se eller gense Datatilsynets webinar om Chromebook-sagen
Se eller gense Datatilsynets webinar om Chromebook-sagen
13/03/2026
Persondataret, Compliance, IT-ret, EU-ret
Hvordan påvirker den Digitale Omnibus SaaS-leverandørers forpligtelser efter Data Act?
Hvordan påvirker den Digitale Omnibus SaaS-leverandørers forpligtelser efter Data Act?
19/03/2026
EU-ret, IT-ret, Kontraktret, Compliance, Persondataret
Jury dømmer Meta og Google til at betale 6 mio. dollars for afhængighedsskabende appdesign
Jury dømmer Meta og Google til at betale 6 mio. dollars for afhængighedsskabende appdesign
07/04/2026
IT-ret, EU-ret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Teknologiretlige nyheder - februar highlights
Teknologiretlige nyheder - februar highlights
07/04/2026
IT-ret, Persondataret, EU-ret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
20/05/2026
Persondataret, IT-ret, Compliance, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted