Højesteret: Kommunes videregivelse af helbreds­oplysninger til en medarbejders arbejdsgiver var i overens­stemmelse med persondataloven

I en nylig dom har Højesteret fastslået, at en kommunes videregivelse af helbredsoplysninger som led i en partshøring var berettiget, blandt andet fordi de personer, som modtog oplysningerne, var underlagt tavshedspligt.

SAGEN KORT
En medarbejder blev afskediget efter 13 års ansættelse i en selvejende institution (arbejdsgiveren). Et par dage efter opsigelsen af medarbejderen blev medarbejderen sygemeldt på ubestemt tid. Der blev i den forbindelse udarbejdet en statusattest, hvoraf det fremgik, at medarbejderen var i en depressiv tilstand, men at medarbejderen ikke ville tage imod antidepressiv behandling.

Kommunen påtænkte at indstille refusion af sygedagpenge til arbejdsgiveren, da kommunen blev opmærksom på, at medarbejderen ikke havde taget imod tilbuddet om antidepressiv behandling. Kommunen foretog derfor partshøring af arbejdsgiveren. I høringsbrevet vedlagde kommunen kopi af medarbejderens statusattest med en detaljeret beskrivelse af medarbejderens helbredsmæssige status og lægens overvejelser herom.

Medarbejderen lagde herefter sag an mod kommunen og gjorde gældende, at videregivelsen af hendes helbredsoplysninger var sket i strid med persondataloven og forvaltningsloven. Medarbejderen gjorde krav på en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarsloven.

HØJESTERETS DOM
Højesteret udtalte, at oplysningerne i statusattesten var til ugunst for arbejdsgiveren, der som arbejdsgiver modtog dagpengerefusion under medarbejderens sygdom, og at oplysningerne i attesten måtte anses for at være af væsentlig betydning for den påtænkte afgørelse. Herefter konkluderede Højesteret, at kommunen havde haft pligt til at foretage partshøring af arbejdsgiveren efter forvaltningsloven, inden kommunen traf beslutningen om, hvorvidt refusionen skulle indstilles.

Spørgsmålet var herefter, om kommunen skulle have begrænset arbejdsgiverens ret til partshøring under hensyn til medarbejderens private interesse i, at oplysningerne ikke blev videregivet.

Højesteret udtalte, at der ved besvarelsen af dette spørgsmål skulle lægges vægt på, at der var tale om følsomme oplysninger om medarbejderens psykiske helbredstilstand, men at beskrivelsen i attesten måtte antages at svare til, hvad der er forholdsvist almindeligt for en person, der er sygemeldt som følge af en krisetilstand efter en uansøgt afskedigelse.

Desuden tillagde Højesteret det betydning, at den påtænkte afgørelse var bebyrdende for arbejdsgiveren, at de personer hos arbejdsgiveren, som modtog oplysningerne, var underlagt tavshedspligt, og at oplysningerne havde væsentlig betydning for arbejdsgiverens mulighed for at kommentere på kommunens beslutning.

På baggrund af ovenstående fandt Højesteret, at kommunen ved at videregive statusattesten i sin helhed ikke havde tilsidesat sin tavshedspligt, og at videregivelsen var nødvendig for at fastslå, om arbejdsgiveren havde krav på dagpengerefusion under medarbejderens fortsatte sygdom. Derfor var videregivelsen i overensstemmelse med persondatalovens § 7, stk. 2. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.

KROMANN REUMERTS BEMÆRKNINGER
Persondatalovens regler yder særlig beskyttelse i forhold til følsomme oplysninger, herunder helbredsoplysninger, og mulighederne for videregivelse af sådanne oplysninger er yderst begrænsede. Dommen viser dog, at der kan være sådanne særlige, konkrete omstændigheder, der gør det lovligt at videregive følsomme oplysninger om for eksempel helbred.

---