Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Har du overvejet de strafferetlige konsekvenser af en kontrol?

TVC Advokatfirma
02/06/2023
Har du overvejet de strafferetlige konsekvenser af en kontrol?
TVC Advokatfirma logo
Det er ikke ualmindeligt, at Skattestyrelsen i dag overgiver en afsluttet kontrolsag til Skattestraffesagsenhederne, og der ansattes fortsat flere medarbejdere til at vurdere de strafferetlige følger.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan det efterhånden er mere reglen end undtagelsen, at Skattestyrelsen i forbindelse med en afsluttet kontrolsag, der fører til en ændring af skat, moms eller afgifter, meddeler, at du eller din virksomhed ”måske (har) overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Da vi ikke kan afgøre det i vores enhed, sender vi sagen til Skattestyrelsens straffesagsenhed, når din frist for at klage er overskredet.”


For ikke længe siden offentliggjorde Skattestyrelsen, hvad der blev resultatet af de – administrativt behandlede skattestraffesager – hos Skattestyrelsens skattestraffesagsenheder i 2022.


Af en nyere pressemeddelelse fremgår således følgende:


”I 2022 afgjorde Skattestyrelsens straffesagsenheder mere end 7.900 straffesager, hvoraf ca. 3.000 endte med en administrativ bøde, og der blev sendt tiltalebegæringer til politiet i over 2.300 sager. Styrelsen har i flere år oprustet på straffesagsområdet, og nu udvider Center for Straffesager med yderligere en enhed i Viborg.”


Med tiltalebegæringer menes i øvrigt anmodninger om, at politiet overtager skattestraffesagen. Dette med henblik på, at der sker en politimæssig efterforskning og efterfølgende tiltalerejsning af anklagemyndigheden for at få den pågældende skatte- eller afgiftsyder dømt ved domstolene. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis det unddragne beløb er over 250.000 kr., og Skattestyrelsen vurderer, at der er handlet forsætligt.


Af den nu offentliggjorte statistik kan det konstateres, at det i 2022 var ca. 30 % af de behandlede sager, der blev overgivet til politiet, og at der i de øvrige ca. 40 % af sagerne blev givet en administrativ bøde.


Hvis du ønsker at vide mere om de såkaldte skattestraffesager og deres sammenhæng med en skattekontrol kan du med fordel læse følgende:


  • Er du blevet sigtet af Skattestyrelsen?
  • Bødestørrelser i administrative skatte- og afgiftssager
  • Hvilke overvejelser er relevante, hvis du bliver sigtet af Skattestyrelsen?
  • Skattestraffesager og rådgiveransvar
  • Beskikkelse af forsvarer i skattestraffesager

Har du brug for at få en sigtelse vurderet, eller ved du allerede nu, at du har behov for en forsvarer?

Hvis du bliver involveret i en skattestraffesag, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtigende vurdering.


Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma fører løbende over 1.500 skatte- og afgiftssager i det administrative klagesystem samt domstolene, hvorfor vi har et indgående kendskab til alle processer ved at have en skatte- eller afgiftssag, herunder også en afledt skattestraffesag.


Vi har derfor også specialister i vores Skatteafdeling, som kan bistå dig, hvis du er blevet sigtet af Skattestyrelsen.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Superfradraget og skattekreditordningen forbedres
Superfradraget og skattekreditordningen forbedres
31/10/2024
Skatte- og afgiftsret
Nyt om beskatning af kryptovaluta
Nyt om beskatning af kryptovaluta
31/10/2024
Skatte- og afgiftsret
Mulighed for at undgå lagerbeskatning ved selskabers nynoterede portefølje-aktier
Mulighed for at undgå lagerbeskatning ved selskabers nynoterede portefølje-aktier
04/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Kryptovaluta: Nyt om tabsfradrag
Kryptovaluta: Nyt om tabsfradrag
11/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Er en del af ejendommen skyllet i havet?
Er en del af ejendommen skyllet i havet?
06/11/2024
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Bortfald af maskeret udlodning
Bortfald af maskeret udlodning
06/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted