Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Har din virksomhed styr på de nye lovkrav?

NJORD Law Firm
19/03/2019
Har din virksomhed styr på de nye lovkrav?
NJORD Law Firm logo

I løbet af 2018 og starten af 2019 er der vedtaget flere nye regler, som har betydning for dig som arbejdsgiver. Det er vigtigt, at du holder dig orienteret om relevante ændringer og sikrer, at din virksomhed lever op til de nye lovkrav.



Du får her en oversigt over de væsentligste ændringer inden for ansættelsesretten og HR, som du som arbejdsgiver bør implementere nu, hvis du ikke allerede har gjort det:


Ny dansk Ferielov


Den nye ferielov blev vedtaget i januar 2018. Den medfører en række afgørende ændringer for alle virksomheder. Blandt andet indføres samtidighedsferie. Den nye ferielov betyder højst sandsynligt for dig som arbejdsgiver, at ansættelseskontrakter og personalepolitikker skal opdateres. Du og dine medarbejdere bør ligeledes sætte jer ind i reglerne, så I er klar til overgangsperioden, som påbegyndes allerede den 1. september 2019.


Databeskyttelsesforordningen


En af de helt store ændringer – og ikke mindst samtaleemner – i 2018 var den nye databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft den 25. maj 2018. Forordningen stiller store krav til dig som arbejdsgiver, særligt i forbindelse med behandlingen af personoplysninger om dine medarbejdere – og behandlingen af personoplysninger i det hele taget. Det er derfor afgørende, at du har gennemgået dit dataflow og undersøgt, om du er i compliance med de nye regler.


Lov om forretningshemmeligheder


Den 9. juni 2018 trådte en ny lov om forretningshemmeligheder i kraft. Som konsekvens heraf bør ansættelseskontrakter og politikker m.v. gennemgås for at sikre, at de er up to date. Især hvis der henvises til de gamle regler i markedsføringsloven.

Læs mere om den nye lov om forretningshemmeligheder.


Fars fædreorlov kan opdeles


Tidligere var det et krav, at fædre og medmødre skulle holde deres 14 dages orlov sammenhængende. Dette krav blev ophævet pr. 1. januar 2018, for at skabe større fleksibilitet.


Øremærket forældreorlov


I januar 2019 blev det vedtaget i EU, at otte uges forældreorlov med barselsdagpenge skal øremærkes til faderen. Hvis han ikke afholder de otte uger, bortfalder de. Det er altså ikke muligt at overføre de otte uger til moderen. På samme måde øremærkes otte uger til moderen.

Læs mere om den nye aftale om otte ugers øremærket barsel til fædre.


Sexchikane på arbejdspladsen


I december 2018 blev en række ændringer i ligebehandlingsloven vedtaget. Ændringerne medførte blandt andet øget fokus på sexchikane på arbejdspladsen og ikke mindst højere godtgørelsesniveau for overtrædelse heraf. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2019. Som arbejdsgiver kan du forebygge mobning og chikane på arbejdspladsen ved at implementere en mobbe- og chikanepolitik.

Læs mere om de nye regler om sexchikane på arbejdspladsen.


Medarbejderes individuelle samtaler med Arbejdstilsynets under kontrolbesøg


Arbejdstilsynet fik fra den 1. juli 2018 ret til at holde både individuelle og gruppesamtaler med medarbejdere under kontrolbesøg. Til orientering har arbejdsgiver ikke krav på at deltage i samtalerne eller forhindre dem.


Ændring af aktieoptionsloven


Fra den 1. januar 2019 er der indført større aftalefrihed i aktieoptionsordninger i forbindelse med medarbejdernes fratræden. Du kan som arbejdsgiver ikke længere aftale med medarbejderen, at aktier eller anparter kan tilbagekøbes til en lavere pris end markedsprisen. Derudover er det nu muligt at aftale, at alle ikke-udnyttede optioner bortfalder ved fratrædelsen, uanset årsagen til ansættelsesforholdets ophør.

Hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker hjælp til at sikre, at din virksomhed lever op til ovennævnte regler, er du velkommen til at kontakte NJORD Law Firm. Vores advokater står klar til at rådgive og bistå.

 



 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
NJORD Law Firm logo
København
Pilestræde 58
1112 København K
33 12 45 22
33 93 60 23
copenhagen@njordlaw.com
Aarhus
Åboulevarden 17
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
04/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted