Generaladvokaten har i sit forslag til afgørelse af en tysk sag den 27. februar 2025 taget stilling til konsekvenserne af manglende meddelelse ved kollektive afskedigelser. Generaladvokaten understreger, at en manglende meddelelse kan få den konsekvens, at der kræves en ny opsigelse efter korrekt meddelelse. Sagen, der forsat afventer EU-Domstolens afgørelse, kan potentielt få store økonomiske konsekvenser for virksomheder, der ikke overholder proceduren.
Sagens omstændigheder
Sagen drejer sig om en virksomhedsbetinget opsigelse i en insolvent virksomhed, hvor kuratoren for boet efter virksomheden opsagde en medarbejder uden forinden at have givet den påkrævede meddelelse om kollektiv afskedigelse.
Ifølge tysk ret skal en arbejdsgiver informere arbejdsformidlingen ("Agentur für Arbeit") inden et nærmere antal medarbejdere afskediges inden for 30 dage. I dette tilfælde afskedigede kuratoren mere end det fastsatte antal medarbejdere i denne periode, men uden at give den fornødne meddelelse.
Reglen om meddelelse ved kollektive afskedigelser gennemfører forpligtelsen i direktiv om kollektive afskedigelser, men hverken den tyske regel eller direktivet indeholder udtrykkelige bestemmelser om sanktioner ved fejl i proceduren.
Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt den manglende meddelelse enten medfører, at afskedigelsen er ugyldig, eller om afskedigelsens retsvirkninger først indtræder fra det tidspunkt, hvor korrekt meddelelse om kollektive afskedigelser er givet - det vil sige, når "afskedigelsesblokeringen" er ophørt.
Procedurereglerne ved kollektive afskedigelser
Direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser fastsætter en række procedureregler, der skal iagttages, hvis de pågældende tærskler for kollektive afskedigelser overskrides.
Disse procedureregler består af to led: 1) høring og konsultation af lønmodtagerrepræsentanterne i virksomheden, og 2) underretning til en kompetent myndighed i medlemsstaten om de påtænkte afskedigelser. Afskedigelserne vil ifølge direktivets artikel 4 først få virkning tidligst 30 dage efter, at meddelelsen er givet til den kompetente myndighed ("karensperioden").
I denne sag er det navnlig andet led af processen om kollektive afskedigelser, der er i centrum.
I dansk ret er direktivets artikel 4 implementeret ved §§ 7-9 i lovbekendtgørelse 2010-03-22 nr. 291 om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.
Generaladvokatens forslag til afgørelse
Generaladvokaten har i sit forslag til afgørelse indledningsvist bemærket, at sagen omhandler de retlige konsekvenser af den manglende overholdelse af forpligtelsen til at give meddelelse til den kompetente offentlige myndighed. Sagen angår i den forbindelse navnlig retsvirkningerne af den karensperiode, der er fastsat, samt muligheden og betingelserne for en efterfølgende lovliggørelse af den situation, der følger af den manglende meddelelse.
Forpligtelsen til at give meddelelse til den kompetente myndighed
Generaladvokaten mener ikke, at der efter ordlyden af bestemmelsen er nogen tvivl om, at opsigelsen af en ansættelseskontrakt først kan bringe ansættelsesforholdet til ophør efter udløbet af karensperioden.
Videre mener generaladvokaten, at karensperioden har den retlige konsekvens at suspendere virkningerne af ansættelsesforholdets ophør for hver arbejdstager, der er berørt af en kollektiv afskedigelse. Dette giver den kompetente offentlige myndighed tid til at undersøge mulige løsninger i overensstemmelse med direktivet. Myndigheden kan derfor antage, at ansættelsesforholdet med de berørte arbejdstagere ikke ophører før karensperiodens udløb. Formålet med denne proces ville derfor miste sin værdi, hvis et ansættelsesforhold kunne bringes til ophør inden udløbet af karensperioden.
Muligheden og betingelserne for efterfølgende berigtigelse af den forudgående meddelelse
Dernæst behandler generaladvokaten spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver - der ikke har afgivet korrekt meddelelse - kan foretage en efterfølgende meddelelse med den virkning, at opsigelserne af de pågældende ansættelseskontrakter får virkning ved udløbet af karensperioden, uden at det er nødvendigt at foretage en ny opsigelse af ansættelseskontrakten.
Her mener generaladvokaten, at opsigelserne aldrig har fået virkning, da opsigelserne ikke kan foretages inden meddelelsen er givet.
En arbejdsgiver, der ikke har givet den nævnte meddelelse, må derfor først give meddelelsen til den kompetente myndighed, og derefter opsige arbejdstagerne på ny, hvortil opsigelserne tidligst får virkning 30 dage efter indgivelsen af meddelelsen.
Hvad viser generaladvokatens forslag til afgørelse?
Generaladvokatens forslag til afgørelse understreger vigtigheden af at overholde den formelle procedure for kollektive afskedigelser, da det potentielt vil kunne få store økonomiske konsekvenser for arbejdsgiver, såfremt opsigelserne, der sendes inden den foreskrevne myndighedsunderretning er iagttaget, ikke får virkning.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
