Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Gaveafgiftsreglerne ændres – gaver til søskende omfattes

Focus Advokater
04/07/2025
Gaveafgiftsreglerne ændres – gaver til søskende omfattes
Focus Advokater logo
Fra og med 2027 sidestilles søskende med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Læs med her om de gældende og nye regler om bo- og gaveafgifter.

Boafgift

Arv og gaver beskattes i Danmark efter boafgiftsloven eller statsskatteloven. Ved arv skal man betale boafgift, der beregnes af den samlede arvebeholdning, som den afdøde person efterlader sig. Af arv til nære familiemedlemmer beregnes boafgiften – ud over et bundfradrag – som en proportional afgift på 15 pct. Arv til ægtefæller er dog undtaget fra boafgiftspligten.


Af arv, der tilfalder andre f.eks. søskende, betales tillige en tillægsboafgift på 25 pct. De 25 pct. beregnes efter fradrag af de nævnte 15 pct., jf. § 7, så den samlede bo- og tillægsboafgift udgør 36,25 pct.


Gaveafgift

Gaveafgiftsreglerne omfatter gaver mellem den nære familie. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfrie. Nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie gaver under visse beløbsgrænser. Af gaver, der overstiger disse beløbsgrænser, betales en gaveafgift på 15 pct. af det overskydende beløb, dog 36,25 pct. af gaver til bedsteforældre og stedforældre.


Gaver til ikke nærtbeslægtede er indkomstskattepligtige for modtageren. Det omfatter i dag også som udgangspunkt søskende – medmindre de opfylder betingelserne om fælles bopæl eller betingelserne om gave i form af erhvervsvirksomhed fra ens barnløse søskende. Lejlighedsgaver er desuden skattefrie.


Ændringer i boafgiftsloven om afgifterne

I maj 2025 blev en række ændringer i boafgiftsloven vedtaget. Nu inddrages afdødes søskende i kredsen af nære familiemedlemmer, der ikke er omfattet af tillægsboafgift. Det vil sige, at søskende fra og med 2027 tilføjes kredsen af nærtstående familie, der omfattes af reglerne om gaveafgift i boafgiftsloven i stedet for reglerne om indkomstskat.


Den foreslåede ændring vil træde i kraft samtidig med den tilsvarende ændring om, at afdødes søskende anses for nærtstående i forhold til arv, idet der fra og med den 1. januar 2027 ikke vil skulle betales tillægsboafgift af arv, der tilfalder afdødes søskende.


Regelændringerne indebærer, at gaver mellem søskende fra og med den 1. januar 2027 omfattes af reglen om, at nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie gaver under en vis beløbsgrænse, og at søskende derudover vil skulle betale 15 pct. i gaveafgift i det omfang, gaverne i et kalenderår overstiger 76.900 kr. (2025-ni‍veau). Søskende vil herefter fra og med den 1. januar 2027 skulle anses for nærtstående familie i relation til både arv og gaver.


Reglerne vil også indebære, at overdragelse af erhvervsvirksomheder til søskende fra og med 2027 vil være omfattet af den foreslåede nedsatte afgift fra 15 pct. til 10 pct., uanset om virksomhedsejeren er barnløs.


Af gaver, der ikke opfylder betingelserne for nedsat afgift, vil søskende fra og med 2027 skulle betale en gaveafgift på 15 pct. af det beløb, der overstiger grundbeløbet på 76.900.


Rådgivning hos Focus Advokater

Rettidig og kompetent juridisk rådgivning om muligheder for at give gaver og de afgiftsmæssige konsekvenser kan få stor økonomisk betydning. Både i hverdagen og når store beslutninger om f.eks. overdragelse af hus eller sommerhus skal træffes.


Kontakt Flemming Hartvig Pedersen eller Morten Elbrønd, der kan svare på dine spørgsmål om gavedispositioner, overdragelser og alle andre juridiske spørgsmål vedrørende arv og skifte.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår skal man lave et virksomhedstestamente?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår skal man lave et virksomhedstestamente?
Hvad er et virksomhedstestamente og hvornår bør du overveje få lavet et? Det kommer vi nærmere ind på i denne video
Artikler, der kunne være relevante for dig
5 gode grunde til at oprette testamente
5 gode grunde til at oprette testamente
19/12/2024
Familieret og arveret
Hvem arver hvad – og hvorfor du bør overveje et testamente
Hvem arver hvad – og hvorfor du bør overveje et testamente
16/10/2025
Familieret og arveret
Virksomhedstestamente – Kan dit livsværk overleve dig?
Virksomhedstestamente – Kan dit livsværk overleve dig?
05/02/2026
Familieret og arveret, Selskabsret, Compliance
Ejeraftaler i familieejede virksomheder: Hvad gør dem anderledes?
Ejeraftaler i familieejede virksomheder: Hvad gør dem anderledes?
17/03/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Hvad er forskellen på ægtefælle- og samleverarv?
Hvad er forskellen på ægtefælle- og samleverarv?
30/04/2026
Familieret og arveret
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
05/05/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted