Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Fritstillet og velstillet

Fritstillet og velstillet
IUNO logo
En direktør blev opsagt i slutningen af et år og fritstillet hele det efterfølgende år. Virksomheden betalte ham ikke bonus i det år, hvor han var fritstillet. Det var ikke aftalt, at direktørens bonus skulle bortfalde i fritstillingsperioden, og Landsretten kom derfor frem til, at han havde ret til sin bonus.

En virksomhed opsagde en direktør og fritstillede ham i et helt år. Direktøren havde ifølge kontrakten ret til en årlig bonus på 30% af grundlønnen, hvis budgetmålene blev nået. Der stod ikke noget i kontrakten om ret til bonus ved opsigelse, og et af spørgsmålene i sagen var derfor, om han havde ret til bonus i fritstillingsperioden.


Direktøren havde i gennemsnit modtaget næsten en tredjedel af sin grundløn i bonus de sidste fem år. Hans seneste præstationsvurderinger pegede også på, at han ville have optjent bonus, hvis han ikke var blevet fritstillet.


Bonus var en del af lønnen

Landsretten kom frem til, at direktøren havde ret til at få udbetalt bonus for den periode, hvor han var fritstillet.


Retten lagde blandt andet vægt på, at bonussen var en stor del af direktørens løn, at han havde fået bonus de sidste mange år, og at han derfor regnede med at få den igen. Der var også en anden direktør i virksomheden der havde forklaret, at andre direktører tidligere havde modtaget bonus, når de fratrådte. Virksomheden var desuden selv skyld i, at direktøren ikke kunne optjene bonus, fordi de havde fritstillet ham.


IUNO mener                

Sagen viser, at en direktør også kan have ret til bonus under fritstilling, hvis det ikke er aftalt, at den skal bortfalde. Sagen bekræfter samtidig princippet om, at en virksomhed ikke kan undlade at betale bonus, når virksomheden har forhindret direktøren i at opnå bonusmålene.


IUNO anbefaler, at virksomheder på forhånd klart definerer, hvad der skal gælde for direktørers bonus i forbindelse med fratrædelse og fritstilling. Hvis det er uklart, vil det typisk blive fortolket imod virksomheden, og virksomheden risikerer derfor at skulle betale bonus.


[Østre Landsrets afgørelse af 4. april 2024 i sag BS-43960/2022-OLR]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

IUNO logo

iuno er et internationalt advokatfirma, der leverer specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder. Som strategisk sparringspartner for vores kunder udvikler vores advokater skræddersyede og effektive løsninger, der holder – i dag og i morgen.

København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted