Artikel
Fortolkning af ligebehandlingsprincippet i vikarloven vedrørende vikarers løn
Kromann Reumert
22/04/2015
Sø- og Handelsretten fastslog i en nylig sag, at en overenskomstmæssig opsparingsordning og pensionsordning skulle betragtes som naturlige dele af medarbejdernes løn. Derfor skulle disse to løndele også indgå i den løn, som et vikarbureau udbetalte til en vikar udsendt til samme virksomhed.
Sø- og Handelsretten fandt, at vikarbureauet havde tilsidesat vikarlovens regler om ligebehandling, fordi vikarbureauet ikke kunne bevise, at de to løndele faktisk var indeholdt i vikarens løn. Vikaren var således ved sin aflønning i strid med vikarloven blevet stillet ringere end virksomhedens egne ansatte efter overenskomsten.
Sø- og Handelsrettens dom af 27. marts 2015
SAGEN KORT
I juni 2013 blev en laborant (M) tilknyttet vikarbureauet LabVikar, som tilbød M et vikariat på Arla Foods Amba. Det fremgik af M's lønsedler fra LabVikar, at hun fik udbetalt en fast timeløn på 150 kr., og at der ikke blev indbetalt bidrag til hendes pensionskonto.
Arla Foods Amba er omfattet af en overenskomst. Af overenskomsten fremgik, at lønnen til laboranter (den medarbejdergruppe, M tilhørte) bestod af en minimalløn, hvortil skulle lægges et personligt tillæg og et laboranttillæg. Det fremgik også af overenskomsten, at alle medarbejdere var omfattet af virksomhedens pensionsordning. Herudover regulerede overenskomsten medarbejderens ret til feriefridage og adgang til virksomhedens opsparingsordning.
Efter vikariatets ophør gjorde HK et krav gældende mod vikarbureauet på vegne af M. HK mente, at M's aflønning gennem vikarbureauet havde været i strid med vikarlovens regler om ligebehandling.
EN VIKAR SKAL HAVE RET TIL SAMME VILKÅR SOM ØVRIGE ANSATTE
Et vikarbureau er forpligtet til at sikre, at en vikar under vikarens udsendelse til en virksomhed har minimum de samme vilkår, som ville have været gældende i medfør af lov og kollektive overenskomster, hvis vikaren havde været ansat direkte af virksomheden. Med andre ord skal en vikar have ret til de samme vilkår, som gælder for virksomhedens øvrige ansatte, hvis disse hviler på lov eller kollektiv overenskomst.
HK gjorde gældende, at de enkelte løngoder i den gældende overenskomst, herunder pension, ikke var indeholdt i den timeløn, som M fik udbetalt af vikarbureauet. M fik altså ikke løn svarende til vilkårene i overenskomsten, og LabVikars aflønning stillede M ringere end virksomhedens øvrige ansatte.
LabVikar gjorde omvendt gældende, at der i M's samlede timeløn fra bureauet var indeholdt både pension, feriefridage, laboranttillæg og fritvalgsopsparing, og at M's timeløn fra vikarbureauet samlet set medførte, at M var stillet bedre økonomisk, end hvad der ville være gældende i medfør af overenskomsten. LabVikar mente derfor, at vikarbureauet havde overholdt ligebehandlingsprincippet i vikarloven, da M ikke var blevet stillet ringere end de øvrige ansatte i Arla Foods Amba.
SØ- OG HANDELSRETTENS DOM
Sø- og Handelsretten understregede, at såvel den overenskomstmæssige opsparingsordning som pensionsordningen var naturlige lønbestanddele, som begge indgik i lønbegrebet. Retten anførte, at det ikke er udelukket at lade disse dele af lønnen indgå som en del af en vikars faste timeløn. Det er dog et krav for at overholde ligebehandlingsprincippet, at vikarbureauet kan godtgøre, at vikaren ikke herved stilles ringere end virksomhedens øvrige ansatte. I den konkret sag fandt retten ikke, at vikarbureauet havde ført et sådant bevis, og M var derfor berettiget til en efterregulering af lønnen i form af opsparing, pension og feriegodtgørelse.
Retten påpegede dog også, at kravet på feriefritimer ikke kunne konverteres til et pengebeløb, og at der derfor ikke skulle ske efterregulering af feriefritimer, modsat hvad der var tilfældet med pension og opsparing.
Ud over efterreguleringen skulle vikarbureauet betale en godtgørelse for at have tilsidesat ligebehandlingsprincippet i vikarloven. Retten fandt det mest nærliggende at sammenligne tilsidesættelsen af vikarloven med en tilsidesættelse af ansættelsesbevisloven, særligt henset til de konsekvenser tilsidesættelsen havde haft for M. Godtgørelsen blev derfor fastsat skønsmæssigt til 10.000 kr. Retten valgte dermed ikke at sammenligne tilsidesættelsen af vikarlovens regler med en tilsidesættelse af ligebehandlingsloven, på trods af at M's krav på godtgørelse svarende til 26 ugers løn var begrundet i netop godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingsloven.
M fik endvidere tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr. efter ansættelsesbevisloven, idet M ikke havde modtaget en vikarbekræftelse i forbindelse med ansættelsen.
HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Dommen fastslår, at overenskomstmæssige opsparingsordninger og pensionsordninger udgør en naturlig del af en medarbejders løn.
I dommen angives, at det ikke kan udelukkes, at løndele såsom opsparingsordninger og pensionsordning kan indgå som en del af en vikars timeløn uden at være særskilt specificeret. Et vikarbureau må dog kunne bevise, at en vikar ikke herved stilles ringere end de ansatte i den virksomhed, som vikaren er udsendt til.
Dommen viser også, hvordan en godtgørelse for tilsidesættelse af vikarloven skal fastsættes. I den konkrete sag fandtes tilsidesættelsen at være mest sammenlignelig med en tilsidesættelse af ansættelsesbevisloven, og godtgørelsen blev derfor fastsat efter det niveau, der gælder for denne lov, og ikke det højere niveau, som f.eks. følger af ligebehandlingsloven.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →