Sagen handlede om en executive advisor, der var ansat i en virksomhed, som blandt andet udbyder betalings- og korttjenester. Medarbejderen refererede til virksomhedens CEO og var placeret på et særligt niveau for ledende medarbejdere. Da hun herefter gik på barsel, overtog en anden medarbejder midlertidigt hendes stilling. Den nye medarbejder refererede også til virksomhedens CEO.
I løbet af ansættelsen, blev virksomheden opkøbt. Forud for overtagelsen, blev de nye ejere præsenteret for et aktiekøbsprogram, som hovedsageligt var rettet mod de ledende medarbejdere. Virksomheden sendte herefter invitationer om deltagelse i aktiekøbsprogrammet til udvalgte ledende medarbejdere i virksomheden.
Men på det tidspunkt var medarbejderen på barsel, og fik ikke noget tilbud om at købe aktier. Medarbejderen, som midlertidigt havde overtaget hendes stilling, fik dog tilbuddet.
Hovedspørgsmålet for landsretten var herefter, om medarbejderen var blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i aktiekøbsprogrammet, mens hun var på barsel.
Ingen skriftlige kriterier forværrede virksomhedens stilling
De nye ejere af virksomheden betragtede aktiekøbsprogrammet som ”guld”, som kun ville blive tilbudt til medarbejdere, som de troede kunne hjælpe dem med at tjene endnu flere penge. Ét af kriterierne for at deltage i aktiekøbsprogrammet var derfor, at man havde en vigtig rolle i virksomheden. Programmets kriterier var dog aldrig blevet skrevet ned. Ifølge landsretten skærpede det kravene til virksomhedens bevis for, at medarbejderen ikke var blevet forskelsbehandlet.
I vurderingen lagde landsretten vægt på, at medarbejderen forud for sin barselsorlov fik udbetalt en bonus på over 100.000 kr., selvom hendes arbejdsindsats var blevet kritiseret. Derudover var hun i målgruppen for aktiekøbsprogrammet, og de fleste på medarbejderens ledelsesniveau havde fået tilbud om at deltage i programmet. Samme tilbud fik medarbejderen, som havde overtaget hendes stilling også.
Selvom ”kun” 42 ud af de 61 medarbejdere der var i målgruppen, havde fået tilbud om at købe aktier, mente landsretten, at medarbejderen var blevet ulovligt forskelsbehandlet. Hun havde derfor ret til en erstatning på over 9 millioner kr. Erstatningsbeløbet svarede nemlig den aktiegevinst, hun ville have opnået, hvis hun havde investeret minimumsbeløbet for at deltage i ordningen.
IUNO mener
Sagen viser, at der vil være tale om ulovlig forskelsbehandling, hvis en medarbejder på barsel ikke modtager de samme fordele, som vedkommende ville have modtaget, hvis der ikke var blevet afholdt barsel. Det vil i den forbindelse have særlig betydning, om der er en anden medarbejder, der modtager de fordele i stedet for.
IUNO anbefaler, at virksomheder grundigt vurderer de kriterier der anvendes, i forbindelse med at medarbejdere tilbydes særlige fordele, og at der tages højde for medarbejdere der er fraværende, eksempelvis på grund af barsel. Det kan nemlig udløste store erstatningsbeløb, hvis en medarbejder der er beskyttet af forskelsbehandlingslovens regler, bliver overset. For at sikre sig bedst muligt, bør virksomheder også altid skrive de anvendte kriterier ned, for at gøre det nemmere at bevise, at der er blevet anvendt objektive kriterier ved uddelingen.
[Østre Landsrets dom i sag BS-44879/2019-OLR af 16. september 2021]
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
