Formanden for en arbejdsgiver­organisations kritiske udtalelser udgjorde ikke overenskomst­stridig adfærd

I en nylig dom slog Arbejdsretten fast, at formanden for TEKNIQ Installatørernes Organisations kritiske udtalelser om organisationens modpart i en overenskomstforhandling på organisationens generalforsamling ikke udgjorde overenskomststridig adfærd. Dommen viser, at der generelt er ytringsfrihed mellem overenskomstparter, og at grænserne for ytringsfriheden er baseret på en konkret vurdering af situationen, hvor der må lægges vægt på begge parters udtalelser.

SAGEN KORT

Ved overenskomstforhandlingerne mellem TEKNIQ Installatørernes Organisation (TEKNIQ) og Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet (Blik- og Rørarbejderforbundet) lykkedes det hverken i 2012 eller 2014 parterne selv at forhandle en overenskomst på plads.

Under overenskomstforhandlingerne i 2012 og 2014 havde Blik- og Rørarbejderforbundet offentligt udtalt, at de forgæves forhandlinger skyldtes TEKNIQ, og at TEKNIQ ville legalisere social dumping.

Under overenskomstforhandlingerne i 2014 havde medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet etableret overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet udtalte i den forbindelse, at han var "lidt stolt af, at medlemmerne i næsten hele landet havde valgt at sige nej og nedlægge arbejdet".

Kort tid efter de mislykkede forhandlinger i 2014 afholdt TEKNIQ den årlige generalforsamling. På generalforsamlingen udtalte formanden for TEKNIQ en række kritiske udtalelser om Blik- og Rørarbejderforbundets rolle under forhandlingerne. Desuden nævnte formanden, at TEKNIQ i fremtiden overvejede at indføre muligheden for, at virksomheder kunne være medlem af organisationen uden at være overenskomstdækket. Disse udtalelser blev delvist refereret i en artikel i et landsdækkende dagblad.

Blik- og Rørarbejderforbundet nedlagde herefter påstand om, at TEKNIQ havde udvist overenskomststridig adfærd gennem udtalelserne.


ARBEJDSRETTENS DOM

Arbejdsretten udtalte generelt, at ytringsfriheden også gælder i forholdet mellem overenskomstparter, hvilket indebærer, at den ene part som udgangspunkt har ret til at ytre sig kritisk om modparten. Dette gælder også, når ytringerne har til formål at påvirke modparten til indrømmelser af fordele. Arbejdsretten udtalte herefter, at der også for overenskomstparter er grænser for ytringsfriheden, og at parterne, når de udtaler sig, skal respektere de kollektive overenskomster, herunder overenskomsternes loyalitets- og fredsforpligtelser.

Arbejdsretten fandt, at formanden for Blik- og Rørforbundets udtalelser om medlemmernes overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og beskyldningerne om TEKNIQ's krav om legalisering af social dumping berettigede formanden for TEKNIQ til at anvende et vist frisprog.

Herefter fandt Arbejdsretten efter en konkret vurdering, at formanden for TEKNIQ's udtalelser ikke udgjorde en overenskomststridig adfærd. Arbejdsretten lagde blandt andet vægt på, at udtalelserne skulle ses i lyset af, at overenskomstforhandlingerne for nylig var brudt sammen, og at dette havde skabt en vis frustration. For så vidt angik udtalelserne om de fremtidige alternative løsninger, lagde Arbejdsretten vægt på, at det er naturligt at diskutere fremtiden på en generalforsamling.


HVAD VISER DOMMEN?

Dommen viser, at der generelt er ytringsfrihed mellem overenskomstparter, og at en part derfor som udgangspunkt har ret til at udtale sig kritisk om sin modpart.

Dommen viser desuden, at grænserne for ytringsfriheden er baseret på en konkret vurdering af situationen, hvor der må lægges vægt på begge parters udtalelser. Dommen viser også, at der ved vurderingen af ytringer kan lægges vægt på, om der pågår eller har pågået overenskomstforhandlinger, som har skabt frustration mellem parterne.