Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forhåndsaftale om skilsmisse

TVC Advokatfirma
13/12/2017
Forhåndsaftale om skilsmisse

Pr. 1. januar 2018 træder den nye ægtefællelov i kraft. Loven åbner mulighed for at indgå flere forskellige aftaler om særeje, end der er efter den nugældende lov. Ændringerne udvider aftalefriheden mellem ægtefæller om deres formueforhold og åbner dermed for skræddersyede formuedelingsaftaler.



Som familieretsadvokat sker det, at en klient – typisk den velstående mand, der ønsker at gifte sig med en mindre velstående kvinde – i forbindelse med ønsket om at indgå ægteskab efterspørger en såkaldt forhåndsaftale om bodeling, hvis nu det skulle vise sig, at det alligevel ikke er så yndigt at følges ad.

Eksempel:

Mandens formue udgør DKK 15.000.000 – kvindens formue DKK 0. Manden ønsker at være sikker på, at han i forbindelse med en skilsmisse ikke skal dele sin formue med kvinden, men han ønsker nu alligevel heller ikke, at hun skal være helt uden formue efter skilsmissen, og derfor vil han f.eks. gerne indgå en aftale om, at han forpligter sig til at betale et såkaldt boslodskrav på f.eks. maksimalt DKK 1.000.000.

Et sådant ønske har hidtil ikke kunne efterkommes. Der kan nemlig ikke gyldigt på forhånd indgås en aftale om bodelingen. En bodelingsaftale kan kun gyldigt indgås i forbindelse med en foranstående skilsmisse og dermed bodeling. Og det er der ikke ændret på.


Ny ægtefællelov giver nye muligheder for særeje og sumdeling


Pr. 1. januar 2018 træder den nye ægtefællelov i kraft. Loven åbner mulighed for at indgå flere forskellige aftaler om særeje end den nugældende lov. Og med loven kan ovennævnte mands ønske imødekommes.

Ved indgåelse af ægteskab i dag uden oprettelse af nogen form for aftale om særeje får ægtefællerne automatisk fælleseje. Begrebet fælleseje ophører, og fremover får ægtefællerne delingsformue. Delingsformue er udtryk for den formue, som ægtefællerne skal dele i tilfælde af en skilsmisse.

Med virkning fra 1. januar 2018 kan der nu indgås aftale om, at et bestemt beløb af delingsformuen skal deles i tilfælde af skilsmisse – dette kaldes sumdeling.

Mandens ønske fra ovennævnte eksempel kan således imødekommes ved oprettelse af aftale om, at DKK 2.000.000 er sumdeling, og resten af mandens formue er fuldstændigt særeje. Herved opnås, at manden skal betale halvdelen af DKK 2.000.000 eller DKK 1.000.000 til hustruen i forbindelse med en skilsmisse.

Aftalen om sumdeling kan suppleres med en aftale om en årlig forhøjelse med et bestemt beløb eller bestemt procentsats – med andre ord en belønning for at holde ud!

Manden skal dog – som ved de nugældende regler – være opmærksom på, at han kan blive pålagt at betale ægtefællebidrag og pligt til at betale en kompensation til sin ægtefælle, såfremt hans særeje er betydeligt større end det, hans hustru står med efter skilsmissen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Herudover finder reglerne om udtagelsesret fortsat anvendelse. Hovedreglen er, at den af parterne, der er ejer af et aktiv, har fortrinsret til at udtage aktivet, men der er naturligvis en del undtagelser hertil.


Specialister i familie- og arveretlige problemstillinger


Vi tilbyder rådgivning om de nye regler i ægtefælleloven og bistår naturligvis i forhold til udarbejdelse af konkrete aftaler. Hos TVC Advokatfirma fokuserer vi på at finde den rigtige løsning for den enkelte familie ud fra familiens konkrete behov.

Vi har desuden stor erfaring med bodelingssager, og vi vil i samarbejde med den anden ægtefælles advokat nå til enighed om værdiansættelser og delingen af fællesboet.
 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
09/04/2024
EU-ret, Øvrige, Medieret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
26/04/2024
EU-ret, IT- og telekommunikation, Øvrige
Hvordan håndterer du dine medarbejderes brug af kunstig intelligens (AI)?
Hvordan håndterer du dine medarbejderes brug af kunstig intelligens (AI)?
26/04/2024
Persondata, Immaterialret, Øvrige
Bevisbyrden for betaling
Bevisbyrden for betaling
I går
Transportret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted