Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forbrugerombudsmanden politianmelder Ford for skjult reklame

Delacour
16/12/2016
Forbrugerombudsmanden politianmelder Ford for skjult reklame
Ford Motor Company A/S er blevet politianmeldt for at overtræde markedsføringslovens forbud mod skjult reklame. Baggrunden herfor er, at kendte mennesker, der alle er Ford ambassadører og har leaset biler af firmaet, tilsammen har vist 65 billeder af bilerne på deres Instagram-profiler uden tilstrækkeligt at identificere opslagene som reklame.
En reklame er som udgangspunkt enhver form for kommunikation, som har til formål at øge salget af varer og tjenesteydelser. Skjult reklame er således kendetegnet ved, at afsenderen bevidst ønsker at kamuflere reklamen og dens hensigt, som er at påvirke forbrugerne til fx at købe en bestemt vare. Denne form for reklame er effektiv, idet modtageren ikke er opmærksom på, at der er tale om en reklame. Forbrugeren har ikke paraderne oppe og er derfor nemmere at manipulere med og påvirke i den retning, som afsenderen ønsker.


Markedsføringslovens regler om skjult reklame


Markedsføringsloven kræver, at en reklame skal kunne identificeres som en reklame. Derfor skal en forbruger gøres opmærksom på, at der er tale om en reklame, uanset hvilken form den har, og uanset i hvilket medie den optræder. Hvis en reklame vises et sted, der ikke er forbeholdt reklamebudskaber, såsom Instagram, stilles der større krav til tydeliggørelsen af, at der er tale om en reklame.


Baggrund for politianmeldelsen af Ford


Forbrugerombudsmanden er af den opfattelse, at Ford har overtrådt markedsføringsreglerne om skjult reklame, idet 11 kendte personer til sammen har postet 65 billeder af biler fra Ford på Instagram. I den forbindelse fremgik det ikke tydeligt af opslagene, at der var tale om en reklame.

Billederne er blevet slået op på Instagram i løbet af perioden april 2013 til oktober 2016, og de 11 kendte Ford ambassadører har mellem 1.152 og 70.600 følgere. Ambassadørerne er ikke blevet politianmeldt, men er blevet gjort opmærksomme på, at det kan være strafbart at overtræde eller medvirke til at overtræde forbuddet mod skjult reklame.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at der er tale om skjult reklame, idet 1) opslagene ikke fremstod eller var markeret som reklame, fx ved brug af ord som "reklame", "annonce", eller "sponsoreret indlæg", og 2) at det ikke var tilstrækkeligt, at opslagene blev hashtagget med "#ford-danmark", "#ford" eller lignende.


Hvorfor behov for beskyttelsesregler?


Det er ifølge Forbrugerombudsmanden vigtigt, at forbrugerne tydeligt kan se, at opslagene er reklame for Ford og ikke bare et foto af en kendt person med en bil, idet forbrugeren ellers ikke har paraderne oppe, som før nævnt. Især kendte mennesker kan for mange være en rollemodel, én man ser op til eller bare en person, man forbinder med en vis troværdighed. Derfor kan en forbruger være mere tilbøjelig til at købe produkter, som er blevet anbefalet af kendte personer via sociale medier eller lignende uden at overveje, om de er betalt for at omtale produkterne, eller de gør dette af egen fri vilje, fordi de synes godt om produktet.


Bird & Bird bemærker


Netop problemstillingen vedrørende, i hvilket omfang hashtags kan bruges til at identificere en reklame eller ej, har været omdiskuteret blandt markedsføringseksperter, og Forbrugerombudsmandens udtalelser i sagen er et velkomment fortolkningsbidrag til forbuddet mod skjult reklame på sociale medier.

 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Delacour logo
København
Portland Towers
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
70 11 11 22
70 11 11 33
delacour@delacour.dk
Aarhus
Åboulevarden 13
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Opfordring til tagging ulovligt i Danmark
Opfordring til tagging ulovligt i Danmark
23/10/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
04/11/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Dyre ord: Millionbøde for vildledende miljøudsagn
Dyre ord: Millionbøde for vildledende miljøudsagn
21/11/2024
E-handel og markedsføring
Andel Energis varsling af aftaleændringer levede ikke op til reglerne
Andel Energis varsling af aftaleændringer levede ikke op til reglerne
02/12/2024
Kontraktret, E-handel og markedsføring
Skærpet regulering af miljømarkedsføring: Nye regler og anbefalinger
Skærpet regulering af miljømarkedsføring: Nye regler og anbefalinger
05/12/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Øvrige
Østre Landsret frifinder virksomhed for medvirken til ulovligt telefonsalg
Østre Landsret frifinder virksomhed for medvirken til ulovligt telefonsalg
06/12/2024
E-handel og markedsføring
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted