Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Forbrugerombudsmanden offentliggør guide til webshops med abonnementsløsninger

Udgivet af

Forbrugerombudsmanden har netop offentliggjort en guide til brug for webshops, der tilbyder produkter på abonnementsvilkår. Guiden er en direkte konsekvens af, at Forbrugerombudsmanden siden årsskiftet har modtaget en række klager vedrørende webshops’ abonnementssalg.



Ifølge Forbrugerombudsmanden udgør vildledende markedsføring i form af virksomheders salg af abonnementer på webshops et stigende problem. Forbrugerombudsmanden har derfor valgt at offentliggøre en ”kvikguide”, der henvender sig til de virksomheder, der gennem deres webshops tilbyder salg af abonnementer.

Forbrugerombudsmanden oplyser, at der allerede i indeværende år er modtaget mere end 220 klager over virksomheder, der tilbyder sådanne abonnementsløsninger. Til sammenligning modtog Forbrugerombudsmanden 307 klager i 2018.

Kvikguiden indeholder en række oplysninger om, hvad virksomhederne særligt skal være opmærksomme på, når de tilbyder køb af produkter på abonnementsvilkår. Kvikguiden angiver i den forbindelse bl.a., at webshoppen skal oplyse:

  • At forbrugeren samtidig med produktet køber et abonnement

  • Hvad abonnementet indebærer

  • Prisen for abonnementet

  • Abonnementets varighed

  • En evt. bindingsperiode for abonnementet

  • Betingelserne for at opsige aftalen


Dertil fremgår det, at oplysningerne skal gives forbrugeren både før, under og efter købet, ligesom abonnementsoplysningerne skal fremstå klart, tydeligt og i fremhævet form i tilknytning til produktets pris.

Du kan læse hele Forbrugerombudsmandens offentliggørelse her, hvor du tillige finder Forbrugerombudsmandens kvikguide om webshops’ salg af abonnementer.


TVC Advokatfirma bemærker


Hvis en virksomhed ikke oplyser tilstrækkeligt klart om, at forbrugeren bindes af en abonnementsløsning, betragtes det som vildledende markedsføring efter markedsføringslovens §§ 5 og 6, hvilket sanktioneres med bøde i henhold til markedsføringslovens § 37. TVC Advokatfirma bemærker i forlængelse heraf, at det kan resultere i store bøder, hvis virksomhederne ikke retter ind i overensstemmelse med gældende ret på området.

Forbrugerombudsmandens guide om webshops’ salg af abonnementer understreger dertil, at Forbrugerombudsmanden har et særligt fokus på virksomheders salg af abonnementer på webshops. Driver du virksomhed med salg af abonnementer, er det derfor afgørende, at du orienterer dig grundigt i de regler, der gælder på området. Forbrugerombudsmandens guide om salg af abonnementer på webshops udgør i den forbindelse et fordelagtigt hjælpemiddel.

TVC Advokatfirma anbefaler altid, at du søger professionel rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed efterlever de markedsføringsretlige regler på området. Dette gælder tillige, hvis du eller din virksomhed i øvrigt står over for en konkret problemstilling i den henseende. TVC Advokatfirma sidder i den forbindelse altid klar til en uforpligtende drøftelse.

 


Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
17/08/2026
IT-ret, Compliance, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
19/08/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige, EU-ret
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted