Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Totalkredit

JURA § info
28/09/2016
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Totalkredit
JURA § info logo


Tidligere i år var der meget omtale af Totalkredit og markedsføringen af deres lån med faste ydelser. Dette har nu resulteret i en politianmeldelse for at have forbrudt sig mod bestemmelserne i markedsføringsloven.




Forbrugerombudsmanden har således vurderet, at realkreditinstituttet Totalkredit A/S har vildledt forbrugerne i sin markedsføring af fastforrentede realkreditlån og derfor anmeldt selskabet til politiet for at overtræde markedsføringsloven.

Det er specielt Totalkredits anvendelse af formuleringen ”Fastforrentet lån er til dig, der vægter sikkerhed højt. Med en fast rente ved du, hvor høj ydelsen er på dit lån i hele lånets løbetid, og samtidig beskytter du din formue ved rentestigninger.” og ”Vælger du et lån med fast rente, får du: - en fast ydelse, som ikke ændrer sig, når renterne gør.” der har været problematiske.


Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, udtaler i den sammenhæng:


”Totalkredit har markedsført fastforrentede lån med et argument om, at man kender ydelsen på lånet i hele lånets løbetid. Samtidig skriver de i lånekontrakterne, at de kan hæve bidragssatsen, hvilket de jo også har gjort. Men så kender man jo netop ikke ydelsen i lånets løbetid, og jeg har derfor politianmeldt Totalkredit for vildledende markedsføring.” 


Om markedsføringslovens § 3 om vildledning

Ifølge markedsføringslovens § 3 må virksomheder ikke anvende vildledende eller urigtige oplysninger eller udelade væsentlige informationer i markedsføringen, hvis det er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes økonomiske adfærd på markedet.


Du kan læse mere på forbrugerombudsmandens hjemmeside 
her

 






 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted