AI Governance-konferencen
Forbrugerombudsmanden har vurderet lovligheden af en samarbejdsmodel, hvor detailhandlere tilbyder forbrugere rabat på varer mod, at de indgår eller ændrer en elaftale med et tilknyttet elselskab.
Modellen skaber juridiske udfordringer, særligt i forhold til forbrugeraftalelovens oplysningspligt og markedsføringslovens regler om vildledning og god skik.
Det er vanskeligt for elselskaber at sikre, at butiksassistenterne giver korrekte og fyldestgørende oplysninger om elaftalen, ligesom forbrugerne kan blive påvirket på en måde, der svækker deres dømmekraft. Rabatten på en anden vare kan udgøre en upassende påvirkning, der får forbrugeren til at indgå aftalen uden grundig overvejelse.
Forbrugerombudsmanden har tidligere indskærpet reglerne over for virksomheder, hvor forbrugerne ikke fik tilstrækkelig information om elaftalen. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at sådanne samarbejdsmodeller kan være i strid med god markedsføringsskik og god erhvervsskik.
Læs mere om sagen på Forbrugerombudsmandens hjemmeside her
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.