Højesteret har netop fastslået, at krav på godtgørelse for varigt mén efter arbejdsskadesikringsloven er underlagt den 5-årige forældelsesfrist, også selvom arbejdsulykken indtrådte efter 1. januar 2004.
FN-SOLDAT INVOLVERET I ARBEJDSRELATERET TRAFIKUHELD
Sagen vedrørte en tidligere FN-soldat, som under sin udstationering i 1986 var impliceret i et færdselsuheld, som blev anerkendt som en arbejdsulykke. Soldaten pådrog sig en flænge i hovedbunden, en brækket næse og mindre hudlæsioner. Efter uheldet udviklede soldaten psykiske gener og blev i 2007 tilkendt førtidspension. Sagen omhandlede spørgsmålene om, hvorvidt soldatens krav på yderligere godtgørelse for varigt mén og erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven var forældet, og hvorvidt soldatens psykiske lidelser var helt eller delvist forudbestående.
FORÆLDELSE AF KRAV PÅ YDERLIGERE GODTGØRELSE FOR VARIGT MÉN
En lovændring fra 2007 medførte en ændring af arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2, hvorefter forældelsesfristen for arbejdsskader blev ændret til 5 år i stedet for 3 år, som er den almindelige forældelsesfrist.
Arbejdsskadesikringsloven finder i imidlertid kun anvendelse på arbejdsulykker, der indtrådte den 1. januar 2004 eller senere, og sagsøgte gjorde derfor gældende, at forældelsesfristen var 3 år og ikke 5 år, idet arbejdsskadesikringslovens § 36 ikke fandt anvendelse på arbejdsulykker fra 1986, og derfor måtte arbejdsskaden således være omfattet af den almindelige forældelseslov.
Det centrale spørgsmål i sagen blev herefter, hvorvidt indførelsen af den særlige 5-årige forældelsesfrist i forbindelse med reformen af forældelsesreglerne i 2007 alene gjaldt for krav, som vedrørte arbejdsskader indtrådt efter den 1. januar 2004, hvor den nugældende arbejdsskadesikringslov trådte i kraft.
Både Højesteret og Landsretten fandt, at det hverken af ordlyden af § 36, stk. 2, eller forarbejderne hertil kunne udledes, at det havde været hensigten, at den 5-årige forældelsesfrist alene skulle gælde for krav, som vedrørte arbejdsskader indtrådt efter den 1. januar 2004. Dette blev bl.a. begrundet med, at formålet med den forlængede forældelsesfrist på 5 år netop var arbejdsskadeområdets særlige karakter og nødvendigheden af at fravige den generelle forældelseslov for arbejdsskadekrav.
På denne baggrund fandt Højesteret og Landsretten, at soldatens krav om yderligere godtgørelse for varigt mén ikke var forældet.
UDGJORDE SOLDATENS PSYKISKE GENER EN ARBEJDSSKADE?
Både Højesteret og Landsretten kom frem til, at det var overvejende sandsynligt, at soldaten ikke havde udviklet de psykiske gener i forbindelse med arbejdsskaden, men at han havde haft disse siden 16-års alderen, og der var derfor ikke årsagsforbindelse mellem arbejdsskaden og udviklingen af de psykiske gener.
HORTEN BEMÆRKER
Det er i denne dom værd at bemærke, at Højesteret anlægger en meget pragmatisk tilgang til spørgsmålet om forældelse og lægger stor vægt på formålet med en længere forældelsesfrist i forbindelse med arbejdsskader. På denne baggrund vælger Højesteret at se bort fra ikrafttrædelsesbestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 85, stk. 3 og lægger i stedet vægt på, at det ikke specifikt fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2 eller forarbejderne hertil, at den 5-årige forældelsesfrist er begrænset til arbejdsulykker indtrådt efter 1. januar 2004.
Det skal dog fremhæves, at kravet ikke allerede må være forældet på det tidspunkt, hvor forældelsesreglerne i den nye reform trådte i kraft, hvilket var den 1. januar 2008.
Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →